Polaritet mellem de 2 tidsaldre
Da jeg var ung, verserede der i åndelige cirkler forskellige fremtidsscenarier og forudsigelser, der havde et fælles tema om, at ved tidernes ende eller i overgangen til Den Nye Tid ville fårene skilles fra bukkene, Kristus og Anti-Krist ville kæmpe om menneskenes sjæle og nogle kan følge med in i Den Nye Tid, medens andre er for langsomme eller konservative i deres livsindstilling til, at de kan nå at omstille sig til en ny tidsalders fællesskab og idealer om at dele med hinanden.
Siden da har jeg holdt øje med den problemstilling, at menneskeheden måske er ved at dele sig i 2 typer set i forhold til at respondere på de nye åndelige indstrømninger eller modsætte sig den. Konklusionen er blevet at skellet er ved at komme mellem følgende 2 grupper i menneskeheden:

1.Den ene del af menneskeheden kan kaldes for de helhedsorienterede pionerer. Mennesker i den gruppe er relativt hurtig til at åbne sig for en ny tids idealer om menneskehedens broderskab, respekt for forskelligheder og accept af tidens mange nedrydninger af grænser mellem nationer, religioner og racer.
2.Den anden gruppe kan kaldes for de konservative krigere. Mennesker i denne gruppe længes så meget tilbage til fortidens samfund med familien, religionen og nationen/ stammen som centrum, at de er rede til at kæmpe mod fornyelse. Det skyldes dels, at de har en dyb mistillid til udviskning af grænser, og dels at de er mistroiske over for dem der ønsker enhed, mangfoldighed og et fællesskab på tværs af grænser: De kan ikke se at enhed i menneskeheden er et ideal, for i deres verden skal man hele tiden være på vagt og bygge på styrke.
Mellem disse to nye poler i menneskeheden findes det store flertal af menneskeheden, der endnu ikke har ”valgt side”, og som begge poler appellerer til.

I den yderste ende af disse to poler findes følgende 2 grupper:

1.Kærnen af de helhedsorienterede pionerer er de idealister, som har fanget tonerne af Kristi Genkomst i hjerter og sind.
2.Kærnen af de konservative krigere er mennesker, der vil fordreje individualismens eller religionernes gevinster ved at manipulere sig til rigdom, magt og storhed.

Den nye krig mellem værdier
Således ser vi en stigende polarisering som er fremkaldt af toner af Kristi Genkomst, Hierarkiets gradvise fremtræden og den 7. stråles stigende indflydelse: Når menneskehedens skal opgraderes til større enhed og broder-søsterskab, reagerer de kræfter og mennesker stærkt, der ikke kan forstå værdien i de nye idealer. Ja så stærkt reagerer de, at der opstår stadigt flere krigstilstande mentalt eller følelsesmæssigt.
Det er i polariseringen mellem fortidens og fremtidens værdier at forklaringen findes på den forbitrede modstand mod Præsident Obamas sundhedsreform m.v., som har overrasket selv dygtige analytikere i USA. Det er også i samme polarisering, at vi finder forklaringen på at grøfterne er så dybe mellem ”fremmedfjendske” politiske partier og de partier, der læger vægten på humanisme og globalt fællesskab. Og i lande som Iran, Burma og Rusland ser vi, at samme polarisering gør kommunikationen mellem det gamle og det nye meget vanskelig.

Det store spørgsmål er om menneskeheden bliver i stand til at overvinde dette gab i befolkningerne.
Den ene model kunne være, at det er så vigtigt, at gabet mellem de to poler i befolkningen bliver overvundet, at vor planetare logos er rede til at lade udviklingen gå langsommere. Den anden model kunne være, at det haster så meget med at gennemtrænge menneskeheden med de nye forståelser, idealer og energier af helhed og broder-søsterskab, at vi må indstille os på at den ene pol overvinder den anden i løbet af de næste 100 år. I det sidste scenarie må vi forvente mange magtkampe mellem de 2 poler inden for nationer, religioner og forretningslivet og mellem på den ene side nationer, der vælger forvandling til ny idealisme, og på den anden side nationer der søger at udnytte idealismens svagheder.

Forsoning eller krig?
Hvad ønsker vi, der responderer på Kristi Genkomst, Den Nye Verdensimpuls og det åndelige riges indstrømning? Den langsomme model som giver større mulighed for integration? Eller den hurtige model, der vil lade Den Nye Tid fødes i et scenario af emotionelle, mentale, ideologiske, økonomiske og undertiden militære kampe, og som vil føre til at relativt mange bliver ”planetariske oversiddere”, dvs. må overføres til at fortsætte evolutionen et andet sted end Jorden?
Svaret er ikke nemt, men vi må se i øjnene at de af os, der ønsker en hurtig overgang til Den Nye Tids civilisation, må ophøre at være naive i forhold til styrken af den pol, der udgøres af de konservative krigere: Jo hurtigere den nye tid træder igennem, desto voldsommere bliver overgangstiden, og desto flere kan ikke følge med. Når vi ser det i øjnene, ønsker vi da stadigt at den nye idealisme hurtigt skal lede menneskeheden?

Hvad ønsker det åndelige rige og den planetare logos? Her må vi tolke ud fra de informationer vi kender til eller ud fra vor begyndende intuition. Her kommer den tolkning, som jeg selv finder mest sandsynlig:
Planen er at vælge den hurtige og dramatiske mulighed som hovedmodellen og så lade den langsomme model træde ind lokalt og internationalt i midlertidige processer af integration, som gør at flere kan følge med. Efter en sådan midlertidig langsommere periode speedes processen op igen, og polariseringen bliver igen større. Hver gang polariseringen vokser i et bestemt område, vurderes fra Manuens departement, hvilke sjælegrupper, der mest sandsynligt vil modsætte sig den nye idealismes fællesskab også i fremtiden. Denne vurdering kan være med i den endelige beslutning om, hvilke sjælegrupper der ikke skal fortsætte evolutionen på denne planet.

En del af denne fremgangsmåde betyder, at friktionerne bliver større end ved den langsomme model, men disse friktioner er med til at modne, holde befolkningerne vågne og vække til valg mellem fortidens og fremtidens værdier. Dette betyder at de fleste af dem, der endnu ikke har forholdt sig bevidst til de nye værdier om menneskehedens broder-søsterskab, hurtigere kommer til at gøre dette. Derved bliver den del af menneskeheden, der følger med tiden, en mere bevidst medarbejder i hele omstillingen til et lysende samfund.

Lad os søge at inddrage dette perspektiv i de kommende årtiers dramaer. Når vi gør dette, kan vi bevare både realisme og optimisme, og vi kan forstå mere af de dybtgående processer af modning og bevidstgørelse, som menneskeheden gennemlever i vor levetid.