Michael Jackson - kunstneren fra en anden verden
Asger Lorentsen 6.11.09

Jeg har ikke interesseret mig for Michael Jackson, hans dans eller hans musik, før jeg læste en anmeldelse om storheden ved hans træninger til de 50 koncerter, der aldrig blev til noget. Så Yvonne og jeg tog i biografen denne aften for at få lidt indtryk af kunstneren og hans indflydelse på hundreder af millioner af mennesker. Her kommer nogle indtryk, som måske kan føje nogle brikker til puslespillet om at forstå dette fænomen.

”Bag Michael Jacksons udseende fornemmede jeg hurtigt: Dette menneske er ikke et menneske som vi andre, han er hverken mand eller kvinde, hverken barn eller voksen, hverken sort eller hvid og hverken menneske eller et åndeligt væsen.
Han er kommet direkte fra en anden verden. I den verden er der skønhed, fantasi, magi, liv, bevægelse, lethed, eventyr og fortryllelse. I den verden er alt muligt. Og det er elementer i den verden som han søger at udtrykke ved at vise, at alle grænser kan udvides, nedbrydes eller opløses: Kroppens grænser er ikke længere grænser, formsprog, bevægelser og koreografi kan udvides og mikses, stilarter kan blandes. Og musik, sang, bevægelser og drama kan blandes på nye måder.
Han søger ganske enkelt at leve den magi ud på stadigt nye måder, som han kender fra sit hjemme-univers.

Bag hans bevægelser oplevede jeg et væsen som ikke er fysisk begrænset. Kroppen var ganske vist et instrument at udtrykke sig gennem, men bevægelserne var præget af et usædvanligt luftelement, der ikke tilhører menneskenes verden.
Hans indre flyvende og flydende liv repræsenterer en art luftdeva, der helst ville flyde, flyve og udtrykke sig uden en fast krop eller faste grænser. Tydeligst kunne dette ses i kontrasten mellem Michael Jacksons bevægelser og hans danseres bevægelser: Han levede tydeligvis mest i det luftige lag i kunstnerens bevidsthed, der måske svarer mest til strubecenteret. Til dette var føjet en utrolig perfektionisme og fysisk kontrol, men der var ingen rodfæstethed, ingen solar plexus-kraft, ingen macho-energi og ingen egokraft. I kontrast til dette var de øvrige dansere fortættet med fysisk kraft som udgik fra rodcenteret, solar plexus og en egodynamik.

Hans ansigtsudtryk og sang afslørede en fascinerende identitet: Han er et følsomt væsen som det er lykkedes at beholde kontakten til sin indre verden og til den, som han er i den verden med sin sensitivitet. Og han lever her i sin sårbarhed blandt menneskene uden skjold og uden ego-kraft.
Utroligt at han kan leve i sin hudløse sårbarhed, så han på mange måder udstiller og udtrykker sin indre verden. Han bliver hjulpet af at holde mennesker lidt på afstand via solbrillerne, så bag solbrillerne kan han beholde sin verden af eventyr, grænseløshed, bevægelse, dans, musik og sang, og gennem stemme og krop kan han udtrykke dele af den verden, men uden at ret mange kan følge ham ind i den verden, som lever i ham.
Andre ser kun nogle konkrete udtryk for, hvad der lever i ham, og dansere og musikere kan kun udtrykke den del der passer til det mest konkrete og bastante. Men alle fornemmer en indre rigdom af fantasi, idealisme og kærlighed til livet. Og alle bliver draget af en tone af, at alle typer mennesker hører sammen i et fællesskab, fordi alle har en plads i det store liv: Jordens rige liv.

Han udtrykker den 4. stråle på de bedste måder: Der er liv, drama, musik, kaos, hurtighed og skønhed. Og bag dette er en glæde ved livets rigdomme og variationer. Kun hvis han mister lyset bliver han tung, men den opadgående kraft, der åbner til lysverdener løfter ham over den lidelse som mange andre med 4.-strålepræg kan sidde fast i.

Konklusion: Her har vi en gæst fra en anden verden, der ikke bare tør og kan udtrykke mange elementer fra denne verden. Han tør også udstille sin sårbarhed, han tør undgå at opbygge et overlevelses-jeg, han tør lade den indre verden strømme igennem sig. Og han lader sig ikke friste til at være i centrum som et ego der elsker opmærksomhed, hengivenhed eller magt.
Hvad der er mest fascinerende: Han er noget af det mest excentriske man kan forestille sig i forhold til menneskelige former, vaner, tænkning og værdier, men alligevel er han populær, han har brudt nye veje for mange og han er næsten forgudet af alle sine ”tilhængere”.
Tak for besøget, Michael.”

Clairvoyant efterspil
Jeg spurgte Yvonne, om hun kunne følge Michael Jackson ind i sit hjemme-univers. Hendes iagttagelser bekræftede mine indtryk. Derudover supplerede hun med følgende:

M.J. kommer fra en art deva-lys-verden, men han har været på en fysisk planet før Jorden. På den planet trænede han præcision og fokusering. Han har haft enkelte inkarnationer på Jorden. Her trænede han i at være gøgler og performer, som søgte at forbløffe mennesker ved at kunne bevæge sig på måder, som ingen troede mulige.
Han elsker Jorden, men er ikke optaget af det alvorlige på Jorden. Han ser planeten som en mulighed for at lege og prøve at bryde nye grænser.
Han synger og snakker ganske vist om kærlighed, men hans tone af kærlighed er anderledes end menneskenes. Den svarer snarere til en indstilling om, at alt hører sammen og at alle mennesker er gode.
Han har overlevet med sin sårbarhed, fordi han har ansat en ring af mennesker til at ”beskytte sig” mod menneskeheden.
Han befandt sig næsten altid i en opløftende søjle af lys fra hjemmeuniverset.
Det var ikke planlagt at han skulle dø så tidligt, men hans krop blev overbelastet af skiftende stimulanser så han kunne træne/performe på toppen, og dæmpende midler, så han kunne falde i søvn efter at være løftet så højt.
Han fortrød efter ”døden” at han ikke engagerede sig mere politisk: Han konkluderede, at han legede for meget for at perfektionere sin kunst og kæmpede for lidt for at hjælpe Jorde n
Han overvejer at inkarnere hurtigt igen på en måde så han igen bliver berømt. Den berømmelse vil han så bruge til at hjælpe Jorden meget mere.