Obamas team: Kompetence eller fornyelse?
- Aktuel kommentar af Asger Lorentsen
4. desember 2008
Barack Obama har valgt sin nære stab og sine ministre under stor bevågenhed: Ville han vælge kompetente mennesker med stor erfaring, eller ville han vælge yngre fornyende eksperter, der deler hans visioner? Til lettelse for de fleste og under skuffelse fra mange af hans vælgere har han valgt det sikre: Hovedparten af staben og af ministrene består af mennesker, der i forvejen er kendte for deres dygtighed og som har lang erfaring under bl.a. Clinton-administrationen 8-16 år tidligere. Og samtidigt er der to meget kontroversielle valg: Hans modstander til præsident-nomineringen Hillary Clinton er blevet udenrigsminister og præsident Bush´s forsvarsminister Robert Gates fortsætter som hovedansvarlig for de to krige, der er så upopulære.

Den store diskussion går på om Barack Obamas mange taler om fornyelse var varm luft, eller om hans valg er kloge træk som giver ham frihed og arbejdsro til at forny. Den ene lejr siger at han svigter sine valgløfter og rykker mod højre som tegn på at han er realpolitiker og ikke så meget idealist, som han gav udtryk for. Mange af hans vælgere siger således ligeud, at de stemte på en anden mand end den, der nu tilsyneladende rykker mod højre. Den anden lejr siger at der er klog politik at samarbejde med tidligere modstandere, at få konsensus hen over midten af det politiske billede og at bygge på erfarne mennesker i stedet for at eksperimentere for meget i en krisetid. Barack Obama selv siger, at det er ham der udstikker de retningslinjer og skaber de visioner, som ministre og stab skal arbejde efter. Det store spørgsmål er nu, om han får ret i at han kan få stærke ministre til at følge fornyende visioner. Her er nogle vurderinger:

1. I USA har præsidenten så stor magt, at han/hun i princippet er enerådende. Denne magt går endog så vidt, at præsidenten vælger nye ambassadører i alle lande og kan pålægge sine ministre alt. I praksis er det forskelligt fra præsident til præsident, hvor meget magt der ligger hos selve præsidenten, og hvor meget dennes politik styres af nogle få stærke ministre i inderkredsen eller eventuelt af vicepræsidenten. George W Bush var kendt som en relativt svag præsident, der afgav megen magt til sin vicepræsident + nogle få andre, der alle var ideologiske høge. En amerikansk kommentator, der har fulgt B. Obama nøje, skriver, at Obama er kendt for at holde medarbejdere ”i kort snor”. Denne kommentator konkluderer således, at Obama i praksis vil vise sig at holde sine løfter.

2. USA er midt i en krisetid med store udfordringer, der alle kræver at løses inden for kort tid, og hver af disse fordrer en stab af dygtige og erfarne mennesker, der selv tør skabe gennembrud ud fra en høj grad af selvstændighed:
• Rusland er ved at opruste og skabe ”uhellige alliancer” som modtræk til Natos udvidelsesplaner og USA's ”stjernekrigsprogram”
• Iran og Nordkorea er ved at udvikle atomvåben som udfordring til USA
• Der er 2 uafsluttede krige
• USA er på vej ind i den største økonomiske recession siden 1930-erne. Der skal ske hurtige indgreb af praktisk og ikke idealistisk art for at bølgerne af arbejdsløshed skal mindskes, før de sætter for store nye bølger i gang.
• Mange af USA's industrier – inkl. de største bilfabrikker – er ved at bukke under i konkurrencen med f.eks. Kina, Japan og Sydkorea. Det fordrer dybe, strukturelle ændringer i både effektivitet og vareudvalg at få landets økonomi gjort konkurrencedygtig.
• USA skal inden for få måneder finde praktisk gennemførlige mål for ændringer i energiforbrug og CO2-udslip, så landet i efteråret 2009 under klimakonferencen i København kan gå med i det globale samarbejde om at begrænse temperaturstigningen til 2 grader.

3. USA er så klemt økonomisk, at der ikke er råd til eksperimenter, som ikke lykkes. De første års store ændringer på de mange fronter skal derfor skabes ud fra erfaring og kompetence snarere end ideologi og tillid. Et eksempel er G. W. Bush´s regeringsperiode, der var så meget bygget på en økonomisk og militær ideologi, at den var blind for virkeligheden. Den fejl har landet ikke råd til at gentage gennem et eksperiment med en modsat økonomisk og magtpolitisk ideologi.

4. Flere af de ledende ministre og stabsmedlemmer har vist sig at indeholde holdninger, der er så tæt på Obamas, at de relativt nemt kan følge hans ideer. F.eks. er stabschefen interesseret i Ufologi, forsvarsministeren er dybt kritisk over for den type ensidige magtdemonstrationer, som vandt frem under præsident Bush, og Hillary Clinton har et stort hjerte for de fattige, samtidigt med at hun i praksis viser tegn på at være mindre hård, end hun søgte at udtrykke under kampagnen for at blive nomineret som præsident.

En spirituel vurdering
En spirituel kanal ved navn Mattew, der ser på udviklingen fra de indre verdener knyttet til rumfolkets perspektiv, er fuld af optimisme. Hans holdning er: ”Vent og se til Obama træder til som præsident, da vil han vise, hvem han i virkeligheden er – en trænet leder fra en højere civilisation”. En anden spirituel inspirator ved navn Johannes er mere forsigtig: ”Det afgørende er hvem han vælger som sine nære medarbejdere”. En analyse af Obamas spirituelle kvalifikationer baseret på indvielses-status, strålekombination, grad af discipelskab og spirituelle opbakning fra især den 3. stråles departement, der står for fornyelse af civilisationen” skaber god baggrund for optimisme, herunder:
• Barack Obama har en strålekombination og et horoskop, der kan gøre ham til en karismatisk og dygtig leder.
• Han har et indvielsesniveau, der er karakteriseret ved skabende idealisme
• Han har en tilknytning til Den Store Ashram, der til stadighed vil stimulere dybtgående fornyelser i nationen og globalt samarbejde i menneskeheden.
• Han er bevidst om at hvis han provokerer modstandskræfterne for meget, så slår disse igen ved at stimulere fortidens opfattelser af frihed, USA's ånd og kristendom, sådan som de demonstrerede med så stor kraft, at Bill Clintons reformkurs blev stoppet.

I virkeligheden er hans stærkeste evne at bygge bro mellem fortid og fremtid i samfundsstrukturer, mellem befolkningsgrupper og politiske holdninger i eget land og mellem nationer på den store arena. Det er balancen mellem idealer og praktisk omsætning af idealerne i virkelighedens verden, der er karakteristisk for alle større disciple i det politiske felt. Hvis de ikke kan holde denne balance, så bliver de visionære idealister, der ikke får manifesteret så meget. Og lige nu har både USA og verden brug for klare signaler, der er så praktisk gennemførlige, at de vækker tillid.

Bemærk at der er en bog på vej om B. Obama som indviet og discipel. Den skrives i disse uger af Søren Hauge og jeg. Vi vil annoncere en beskrivelse af den midt i måneden og vi vil søge at få den udgivet på Obamas indsættelsesdato den 20.1.