|
Der er stor hjælp at hente i sundhedssystemet ayurveda, når
man vil vide, hvilken mad og hvilke aktiviteter, som passer bedst til
én. Det handler naturligvis først og fremmest om at lytte
til kroppens behov og de signaler, den udsender. Vi indeholder alle en
intelligens, som kan kontaktes ved at vende opmærksomheden indad,
og på denne måde finde svarene på vores spørgsmål,
men den ayurvediske viden om kropstyper kan være til hjælp,
når man vil lære kroppens behov bedre at kende.
Mennesker er forskellige og har derfor også forskellige behov. Det,
der er sundt for nogle kan være direkte usundt for andre. Nogle
mennesker kan f.eks. spise mad i store mængder uden at tage et gram
fedt på, mens andre stort set blot skal kigge på billederne
i en kogebog, før vægten øges.
Ayurveda er et mere end 5000 år gammelt sundhedssystem, som beskriver
3 grundprincipper (vata, pitta og kapha), som er tilstede i alt.
Vata er hurtig, tør, let, bevægelig og kold
Pitta er varm, målrettet og skarp
Kapha er langsom, våd, tung, fast og kold
Disse tre grundprincipper er tilstede i alle mennesker i forskellige
grad. Hvis en person f.eks. indeholder mest Vata, dominerer egenskaberne
hurtig, tør, let, bevægelig og kold. Denne person vil spontant
være tiltrukket af de modsatrettede kvaliteter (langsom, våd,
tung, fast og varm), da det vil bringe balance i krop og sind. Er du kold,
tiltrækkes du af varme, er du varm tiltrækkes du af kulde
osv.
Nogle personer er domineret af blot en type (vata/pitta/kapha), mens de
fleste har to typer stærk repræsenteret. Nogle få har
lige meget af alle 3.
Her kan du teste dig selv og få en idé om, hvilken type
du er:
Kropstypetest
Skriv et tal mellem 0 og 6 udfor hvert spørgsmål, og tæl
sammen til sidst.
0= gælder ikke for mig, 3=gælder delvist, 6=gælder
næsten altid.
Vata
1. _____ Mine aktiviteter er meget hurtige.
2. _____ Jeg er ikke god til at indprente mig noget og huske det senere.
3. _____ Jeg er livlig og begejstret af natur.
4. _____ Jeg er spinkel af bygning og har svært ved at tage på.
5. _____ Jeg har altid været hurtig til at lære nye ting.
6. _____ Min karakteristiske gang er let og hurtig.
7. _____ Jeg har tit svært ved at beslutte mig.
8. _____ Mit sind er meget aktivt, af og til rastløst, men også
meget fantasifuldt.
9. _____ Jeg har ofte kolde hænder og fødder.
I alt_____
Pitta
1. _____ Jeg anser mig selv for at være meget effektiv.
2. _____ Jeg er yderst præcis og ordentlig i mine aktiviteter.
3. _____ Jeg er viljestærk og noget dominerende.
4. _____ Jeg bliver utilpas eller træt i varmt vejr - i højere
grad end andre mennesker.
5. _____ Jeg sveder meget.
6. _____ Skønt jeg ikke altid viser det, har jeg let ved at blive
vred eller irriteret.
7. _____ Jeg bliver utilpas, hvis jeg springer et måltid over, eller
hvis det er forsinket.
8. _____ Jeg tåler ikke alt for stærk krydret mad.
9. _____ Jeg har god appetit. Hvis jeg vil, kan jeg spise store mængder.
I alt_____
Kapha
1. _____ Jeg gør normalt tingene langsomt og afslappet.
2. _____ Jeg tager lettere på end andre og har sværere ved
at tabe mig.
3. _____ Jeg er rolig og stilfærdig af gemyt og er svær at
hidse op.
4. _____ Jeg kan sagtens springe et måltid over uden at føle
ubehag.
5. _____ Jeg har tendens til slimophobning, astma eller bihuleproblemer.
6. _____ Jeg er nød til at sove mindst 8 timer for at have det
godt næste dag.
7. _____ Jeg sover meget tungt.
8. _____ Jeg bliver sjældent vred.
9. _____ jeg lærer ikke så hurtigt som andre, men jeg har
en fortrinlig hukommelse.
I alt _____
1. Har du en høj score under en enkelt kategori og langt færre
under de to andre, er du enten en vata, pitta eller kapha type og kan
kikke under en af disse kategorier.
2. Er der derimod to kategorier med næsten lige høj scorer
og mindre under den tredje, er du en blanding af de to typer med høj
score, og der vil være kvaliteter under begge kategorier, som passer
på dig. Du kan så kaldes en vata/pitta, vata/kapha eller pitta/kapha
type. Gå til enten råd for VataPitta, VataKapha eller PittaKapha
3. Har du nogenlunde lige høj score under alle tre kategorier,
er du en god blanding af alle kvaliteter. Se råd for VataPittaKapha
Husk altid at lytte til hvad din krop fortæller dig. Denne test
er ment som en hjælp til at lytte og erstatter ikke et besøg
hos egen læge eller evt. ayurveda-læge.
Du kan i øvrigt prøve en mere uddybende test på www.flowfood.dk
Råd for vata
Spis på samme tidspunkter hver dag og få tilstrækkeligt
med mad
Få tilstrækkeligt med hvile og ro
Hold dig varm
Giv dig selv en kort massage hver morgen med varm sesamolie
Foretræk varm mad og drikke
Undgå for mange omskiftelser, rejser m.m.
Drik rigeligt med vand
Foretræk smagene sød, sur og salt. Reducer astringent (sammensnerpende),
bitter og stærk
Undgå store mængder råkost og bønner.
Råd for Pitta
Få tilstrækkeligt med hvile
Reducér solbadning og sauna
Foretræk søde og bitre smage. F.eks. søde frugter
og grønne bladgrøntsager.
Spis mild og kølende mad som f.eks. ghee (klaret smør),
kokos, ris, spelt m.m.
Reducér stærke krydderier, surmælksprodukter, ost og
salt.
Gå ture ved vand eller dyrk motion som svømning, sejlads
og skisport
Råd for Kapha
Få mindst et kvarters kraftig motion hver dag og gerne mere
Sov ikke for meget
Spis let aftensmad
Reducér søde sager, fedt og mælkeprodukter
Foretræk varm mad og drikke
Spis let mad med vægt på de stærke, astringente og bitre
smage
Råd for VataPitta type
Få tilstrækkeligt med hvile
Gå ture ved vand
Spis mild, sød mad som ris og andre kornprodukter, avokado, melon,
sød kartoffel m.m.
Drik tilstrækkeligt vand
Efterår og vinter
Giv dig selv en kort sesamolie massage hver morgen efterfulgt af et varmt
bad. Det modvirker søvnbesvær, bekymringer og stress. Kan
du ikke tåle sesamolie, så prøv med kokosolie. I disse
årstider kan du desuden følge råd for vata.
Sommer
I denne årstid kan du følge råd for pitta.
Forår
I denne årstid kan du slappe mere af på rådene. Naturen
vil spontant trække dig mod balance.
Råd for VataKapha type
Spis varm tilberedt mad
Hold dig varm og gå gerne i sauna
Gå ture i solen og husk at få rørt dig hver dag
Spis på samme tidspunkter hver dag
Dyrk motion dagligt
Sørg for at aftensmaden er fordøjet inden sengetid
Efterår og vinter
I disse årstider kan du desuden skæve lidt til råd for
vata.
Forår
I denne årstid kan du desuden skæve lidt til råd for
kapha.
Sommer
I denne årstid vil naturen spontant trække dig mod balance.
Råd for PittaKapha type
Få mindst et kvarters kraftig motion hver dag og gerne mere
Sørg for at aftensmaden er fordøjet inden sengetid
Foretræk bitter mad f.eks. alle typer kål, broccoli og spinat
Foretræk astringent mad som linser, bønner, æbler og
pærer
Reducér fedtstoffer, surmælksprodukter, ost, creme fraise
og salt
Reducér tung mad som klægt brød, kartofler og kød
Spis ikke for meget
Sommer
I denne årstid kan du desuden følge råd for pitta
Forår
I denne årstid kan du desuden skæve lidt til råd for
kapha
Efterår og vinter
I denne årstid vil naturen spontant trække dig mod balance.
Råd for VataPittaKapha type
Spis på samme tidspunkter hver dag
Få tilstrækkeligt med hvile og ro
Giv dig selv en kort massage hver morgen med varm sesamolie
Følg råd for Vata efterår og vinter
Følg råd for Kapha om foråret
Følg råd for Pitta om sommeren
Artiklen er skrevet af Nicolay Zederlinn, der er forfatter
til Ayurveda-bøgerne "Spis dig lykkelig" og "Sundhed
er at lytte". Nicolay var også indehaver af den vegetariske
Restaurant Flow i København og har tidligere brugt 3 år med
en indisk vismand, hvor han bl.a. lærte om det gamle sundhedssystem
ayurveda. Læs meget mere om Ayurveda på www.flowfood.dk, hvor
der også er salg af bl.a. Maharishi Ayurveda produkter og bøger.
|