Hver eneste dag gives I småsten af bekymring. Uanset om det er reelt eller en illusion, lander de i din krop som et fast granulat af forvirring og smerte. De sidder tungt og du føler dig mindre livsglad og mere kompakt. Dagligt går du videre, og du indsamler flere af disse småsten af bekymring og forvirring, som gør det muligt for dem at kunne samles i din krop og som et rustent anker forankre dig på en pirats sunkne skib. Blind går du tur gennem dit livs korridor, ind ad hver dør og hver situation uden glæde, kun med angst.

Som børn blev I alle givet programmer til at vokse op efter og blive ansvarlige for jeres handlinger, jeres verden, jeres regninger osv. I denne rest af ansvar er I blevet undertrykt, ved at kvæles af det, I skal gøre, må gispe efter frisk luft og et ny chance. I går gennem jeres sind, mens I tænker på en uretfærdighed, der blev gjort jer, en frygt, der blev givet jer, og et ord, der afskar jer. I sidder ved siden af karrusellen med disse passerede uretfærdigheder og skifter heste, men kommer aldrig ud af det følelsesmæssige ridt.

Du går langsomt gennem labyrinten af refleksioner og forsøger at regne ud, hvorfor nogen sagde dette, hvorfor man gjorde det, hvorfor du ikke har fundet dit sande formål. Spejleffekten forstærkes af alle dem i dit liv. De giver dig referencepunkter, begyndelser og slutninger, til at overvåge temperaturen i dine læringer. Menneskeheden har siddet og slikket sine sår, og tillod ikke at skadesområdet at blive helet. Fortsat fokusering på og slikning af uretfærdighederne, som man bærer som et tegn på mod.

Jorden hungrer efternæring. Menneskeheden spiser ikke altid fra bordet med himmelske gaver. Den spiser ofte af jordiske bekymringer. Som du kommer ind i forståelsen af, at din sjæl sulter efter det, der virkelig giver den glæde, vil der komme en opvågnen.

Nervebanerne i din hjerne har mange rundkørseler og blindgyder. Når du har en indsigtsfuld tanke, føles der en elektrisk impuls i din hjerne. Lysenergi løber gennem din krop på et øjeblik. Adrenalin spurter i blodet og derefter venter lidenskaben på dit næste træk, din næste tanke er ligesom en eftertænksom skakspiller. Hvor mange gange i din eksistens har du givet afkald på en idé, en opfindelse, og en kærlighed? Din hjerne har et kartoteksskab med skuffelses-filer. Du beholder endnu en biologisk fil med de samme fejl i dit hjerte. Alt og alle, der nogensinde har skuffet eller såret dig, holdes kørende, spindende rundt i neurale synapser i hjernen. Du baserer alle dine fremtidige erfaringer på disse tidligere inkvisitioner. Du refererer til de steder, du har gjort fejl og de steder, hvor du blev såret så slemt, at du aldrig gik i gang igen.

I har alle en tendens til at sabotere jer selv. Det er denne stadige sabotering, der holder dig kørene i cirkler, jagtende din talen om kvaler. 'Kanten af succes' er ofte en fælde for mennesker. På selve kanten af succes, er der et felt af illusioner, hvor en lille tvivl eller frygt kan vokse meget hurtigere end en ukrudtsplante, der lever af næringsstoffer i sjælen. Mange gange ønsker folk ikke succes, fordi hvis det lykkedes, så måtte det næste skridt være fiasko, og så man springer midterskridtet over og går direkte i den snævre gennemgang til fiaskoens samfund.

Med disse finansielle strenge tider forude behøver vi at sætte vores kronblade i det karmiske metal og køre fremad med fuld fart ud af den snævre gennemgang til fiaskoens samfund og smadre hegnene, der komfortabelt har holdt os 'mindre end'. Tiderne er energetisk hårde, og vi bliver bedt om, endnu kraftigere at forsøge at få enderne til at mødes, at prøve hårdere på at få det til at lykkes med endnu hårdere at prøve på at få bygget en hvælving over begrænsningerne, der nu besøger os daglig. Verden og økonomien i dagen i dag tvinger jer til at føle det ligesom, I ikke har tilstrækkelig viden i jeres hjerte af hjerter om, at Gud / alias Universet er jeres ufejlbarlige altoverskyggende og perfekte lager. Men Universet oplever ikke mangel, det burde dets skabelser heller ikke .