|
9-9-9 Den Sidste Klargørelse VINGER af af Karen Bishop 8.september 2009 |
![]() |
|
|
Emerging Earth Angels VINGER
9-9-9 Den Sidste Klargørelse 08.09.09 Velkommen! Efterhånden som vi nærmer os det sidste stræk, er der stadigvæk nogle udfordringer til stede, men nu hvor den nye struktur er i de sidste faser, ved vi i det mindste hvor vi er, og hvordan vejen ser ud alt sammen karakteristisk; at tingene er landet meget mere sikkert i deres nye riller og nye hjem. Efter rystelserne i juni, var hver eneste af vores brikker blevet fjernet og smidt i alle retninger, og nu, efterhånden som disse brikker nok så langsom er begyndt at lande, er vi endelig ved at finde vores nye fundament og nye retning én lille brik af gangen. Vi kan i nogen grad have haft en klar retning og et klart mål før slutningen af juni, men på grund af de massive rystelser og om-struktureringer, som skete, kan vores visioner for en tid have været tabte, og være tvivlet på, og vi kan have tænkt på hvad, om noget overhovedet, det nu var meningen vi skulle lave, og hvor det var meningen vi var på vej hen. Vores tidligere mere klare retning kan nu også have forandret sig i en vis grad alt sammen på grund af om-struktureringen, som var nødvendig. Da vi faktisk landede i meget nye rum, så utroligt lang fra hinanden, blev vi anbragt her og der og alle vegne, i forhold til hvem vi er, og hvad vi vil udføre. Så, selv om vores formål og planer stadigvæk var intakte, kan vore veje og nye fundamenter have ændret sig noget. For et par nætter siden, da jeg lagde den roman ned, som jeg læste i sengen og forberedte mig på at slukke lyset, dukkede der et massivt ikke-fysisk væsen op ved foden af min seng. Dette særlige stjerne-væsen har jeg på visse tidspunkter i mit liv kun sjælden talt med, eftersom han (det) er i toppen af stigen, stammens leder og helt sikkert fører hannen i min særlige stjernefamilie. Jeg vidste, at der måtte være noget meget vigtigt oppe over, da hans nærvær tonede større og mere kraftfuldt frem, end det jeg var vant til at opleve i mit soveværelse. Tiden er inde til at beslutte sig var det eneste han sagde. Beslutte hvad? spurgte jeg ham. Jeg vidste allerede hvor jeg var på vej hen, og hvad jeg ville i gang med, så jeg var forbløffet over hans vedholdende budskab. Uh, åh tænkte jeg så. Måske var tiden endelig inde til at forlade denne verden, da jeg vidste, at så snart alle succesfuldt var landet intakte i en meget ny virkelighed, ville jeg være færdig med mit tidligere formål. Måske ville jeg ikke blive der til en ny fase, og den måde som tingene foregik på planeten var måske et gardin for os alle, selv om jeg havde følt mig ret sikker på, hvad der skete og hvad der var på vej til at ske. Eller måske var det bare slutningen på denne vej for mig. Men det, at jeg ikke ved alting, og aldrig har gjort, så var planen måske ændret endnu engang og jeg var nu ude af kredsløbet eller et eller andet, eller måske havde jeg bare ikke været tilstrækkeligt opmærksom. Til tider bliver jeg lige så overrasket som alle andre, og til tider er jeg lige så vel i mørket. Så jeg bad om en smule mere klarhed. Jeg skrev for nyligt, at vi er nødt til at blive præcise i denne særlige fase, i forhold til hvad det er vi virkeligt og med sandhed ønsker, præcise i forhold til hvem vi er, og hvad vi ønsker at bidrage med, og præcise i forhold til, hvor vi ønsker at være. Så, på denne måde var jeg ikke ganske sikker på, hvad der nu var i gang i forhold til dette budskab fra min stjernefamilie, eftersom jeg selv mente at jeg i nogen tid havde været meget præcis. Efterhånden som der kom mere information igennem, blev det tydeligt at vi ganske enkelt nu er i den sidste fase, i forhold til overgangen og den nye om-struktureringsproces, som kulminerer den 9. september, 2009. Og vid også, at der altid er et energivindue omkring hvilken som helst dato, i forhold til, hvornår tingene vil ske det sker nødvendigvis ikke altid på en specifik dato eller tidspunkt. Vores nye rum er i de allersidste stadier med at blive gjort parate, så på denne måde er vi nødt til at vide, hvor vi ønsker at være, så disse rum kan blive gjort parate til os, og allervigtigst, skabt til os. Dette er sidste minuts sidste anmodning ovenfra, om at tjekke og tjekke endnu engang. De nye rum bliver nu uddelt på de højere niveauer, og dette er virkeligt bare godt nyt og en storartet bekræftelse. Jeg nyder særligt disse sjældne øjeblikke, eftersom jeg hverken kanaliserer eller får ret meget af min information gennem ikke-fysiske væsner. Så, på denne måde er jeg aldrig fuldstændigt sikker på noget som helst, eftersom jeg blot ser gennem mine øjne og rapporterer det, jeg ser og det jeg oplever og på grund af fri vilje og valg, kan tingene altid ændre sig, og gør det jævnligt. Vores nye rum er nu helt sikkert ved at blive skabt, og vi bliver garanteret vores åbninger, så snart vi beslutter os for, hvor vi ønsker at være det er op til os. Tøver vi med at beslutte, hvad det er vi ønsker og hvor vi ønsker at være, fordi vi aldrig helt synes at vide, hvad der sker som det næste, og hvorfor så egentligt bøvle med det? Har vi mistet så meget af vores tro på universet og denne proces, at vi ikke længere tør håbe på noget som helst? Er det vanskeligt at blive parate, fordi alt det vi har kendt til, nu stopper med at manifestere sig på en skrækkelig planet med mørk og tæt energi? Hvis vi vidste, at vores ønsker, formål og planer ville manifestere sig på alle måder, og at de vil blive bedre end vi nogen sinde kunne have forestillet os, ville det forandre noget for os? Tør vi nogen sinde igen at tro? Hvis vi føler, at vi er færdige og at alting er forbi, er det ganske enkelt fordi vi er færdige, og at alting er forbi. Hvis vi føler os meget isolerede, er det ganske enkelt fordi vi er blevet afsondret for en tid, imens vores nye senge bliver redt, og vi kunne derfor ikke helt forbinde os endnu. Vi landede også meget langt fra hinanden, da støvet lagde sig, og vi vil ikke forbinde os med hinanden, før vi ved, hvor vi er, og hvordan vi vil forbinde os med hinanden. Hvis vi føler, at vi er udtømte indeni, udmattede, udkørte og opbrugte, er det fordi vi er det, og endnu engang bliver genfødt. I Heavens Gate, refererer jeg til vores foryngelsesproces, som sker før vi bliver genfødt. Eftersom vi har forvandlet så meget energi gennem os selv og i så lang tid, er mange af os virkeligt brugt op. Vi havde muligheden for og kunne udnytte denne foryngelsesproces i april, maj og begyndelsen af juni, og mange af os gjorde det, da vi forberedte os selv på den nye genfødsel (og vid også, at alle er forskellige og kan opleve disse faser på forskellige tidspunkter i deres egne individuelle processer). Men så da slutningen af juni kom og alting blev rystet, var vi nødt til at om-strukturere med et nyt dimensionelt hierarki og plan, og vi starter nu igen på denne proces, men denne gang kun i kort tid. På denne måde, kan vi igen have det fysisk ubehageligt med flere symptomer, imens vi kommer på linje med disse meget nye rum. Den nye proces medfører sorg og tristhed over tabet af den oprindelige plan, men dette går væk med tiden (personligt bliver jeg stadigvæk i høj grad overvældet af og til, på grund af den måde tingene viste sig at være på, men jeg er endelig ved at gøre nogle fremskridt), snurren og svimmelhed, svære smerter i kroppen, smerter i fødderne, allergier, smerter i nakke og øvre del af ryggen, søvnløshed og udmattelse, udspacethed og mærkelige tidsforvrængninger, en mærkelig manglende evne til at læse eller skrive, eller overhovedet forstå, hvad ord betyder, en generel tomhed, følelse af tæthed, være klemt og overbelastet, nervesmerter og luft eller kramper i tarmene, bare for at nævne nogle få symptomer. Du store, er der nogen som helst fysiske eller følelsesmæssige symptomer, der ikke er til stede? Som altid er det aldrig en god ide at gå ud fra at alting er relateret til ascension processen, eftersom lægelig opmærksomhed til tider helt sikkert kan være berettiget. Vi fylder også op endnu engang, med lys og energi, og dette skaber altid fordøjelsesproblemer, luft i tarmene og bøvser, og en følelse som om vi er balloner, der lige er blevet pustet op og er fulde af luft. Nogle af jer har også skrevet til mig om hedeturene, så her er min følelse omkring dem: Vi brænder alt det gamle af, eftersom vi er parate til at komme videre. Dette kan manifestere sig som intense hedeture, som sker mange, mange gange om dagen. Hav en negativ tanke eller en lavere vibrerende oplevelse, og de vil for alvor dukke op. For år tilbage plejede jeg at have massive smerter i hjertet og hjertebanken, når som helst jeg havde en negativ eller lavere vibrerende tanke! For nogle måneder siden måtte jeg le, da en sygeplejerske kontaktede mig og fortalte at jeg ganske enkelt oplevede menopausen, men eftersom ascension processen skaber så mange af disse menopause oplevelser for os alle, uanset vores alder eller køn, har vi opdaget, at det ikke er en reel eller rigtig menopause på den gamle 3D måde, men bare den gamle og nu velkendte ascension proces. Nogle oplever allerede et flow og en ny lethed i forhold til manifestering, imens andre ikke gør det. Når energi kommer ind, rammer det altid først de tættere energier. I begyndelsesfaserne af ascension, blev alle helbredssituationer eller svækkede områder inden i os sædvanligvis påvirket meget mere hårdt ved et energiskifte eller en bølge, fordi de vibrerer meget lavere og er meget mere tætte. Mit genopbyggede ben plejede virkeligt at blive tværet ud. Sådan er processen i forhold til energi. Nu sker dette igen, men i forhold til vores ankomst i et nyt rum. Så altså, de der er øverst i bunken, eller på de øverste trin på ascension stigen, oplever ikke ret meget endnu, i forhold til manifestationer. Det er fordi de har været i dette i meget længere tid, har meget mindre tæthed, og derfor føler energiskiftet meget senere end andre, og nogle gange overhovedet ikke (men ikke denne gang ). Lagt dertil, det som disse gamle krigere forbereder sig på at skabe, er meget mere massivt og påvirker så mange flere af dem, der er i den nye virkelighed, så deres rum og skabelser tager længere tid om at manifestere sig og tage form. Men vær forsikret om, at med den viden og erfaring, som er opnået af disse vejvisere, vil vi blive åh så taknemmelige over at have dem ved vores ror. Der er ingen domme her. Hver eneste af os vælger vores veje før vi ankommer hertil, og på denne måde, hvis vi villigt føler vores veje og vores planer og indvilger i at åbne op og udvide os, vil vi opdage os selv præcist der, hvor vi planlagde at være på et hvilket som helst givet tidspunkt under denne proces. Nogle indvilgede i at opholde sig på lavere trin for at kunne påvirke masserne, og andre indvilgede i at gå foran. Alt sammen i perfekt og guddommelig orden. Den største vejspærring er denne gang, i forhold til at komme videre, negativ tankegang, tvivl og kynisk adfærd, og det ville være et mirakel om nogen af os ikke indeholdt disse følelser. Eftersom vi er de ultimative skabere, og nu rummer så meget mere lys, kan den måde, hvorpå vi tænker og føler virkelig gøre en forskel. Efter den 9. september 2009 den sidste klargørelse vil der faktisk være en mulig for virkelig at forankre os i et nyt rum, og som altid er det op til os. www.emergingearthangels.com Med masser af kærlighed og taknemmelighed, Karen
|
||