|
Adskillelsen af De To Verdener VINGER af af Karen Bishop 15. sept. 2009 |
![]() |
|
|
Adskillelsen af De To Verdener 15.09.09 Velkommen! Jeg har kendt til denne information i en tid nu, men jeg foretrækker at skrive om ting og situationer, som vi oplever i øjeblikket, fordi det giver forståelse og mening omkring tingene. Min rolle er bare at bekræfte dette, og på denne måde beholde kraften inden i hver eneste af os. For mange, markerede datoen, den 9. september, den sidste færdiggørelse. Dette betød at vi absolut og definitivt er helt færdige med den gamle virkelighed og de lavere dimensioner. Det var derfor en massiv ledning, der blev afbrudt, og vi er nu afskåret fra alt, hvad der er gammelt vores tidligere liv, vores tidligere roller og vores tidligere i virkeligheden alting. Dette kan føles som om det meste af alting er meget langt væk, og at vi nu befinder sig i en anden verden, vi kan føle det som om vi pludselig er blevet fjernet fra det meste, fra mennesker, som vi før var forbundet med, og det kan være nærmest umuligt at kommunikere med dem, som befinder sig andre steder enten på grund af problemer med kommunikation eller sågar med problemer med teknologi (og Merkur i retrograd kommer oveni alt dette). Ja, vi var for en tid fjernet, imens denne proces udfoldede sig, men det, der nu er anderledes, er at de resterende tråde nu meget pludseligt bliver afskåret. Som en kniv, der skærer ud og fjerner lavere vibrerende energier fra vores liv med ét eneste hug, bliver alle resterende ledninger nu skåret af, tilsyneladende uanset om vi kan lide det eller ej. Hvis vi er krydset over på den anden side, har vi ikke længere tilladelse til disse forbindelser med dem fra den gamle virkelighed, på de måder som vi før havde. Det, der her sker, er adskillelsen af De To verdener. Den mægtige afgrund mellem trinene på ascension stigen, er nu helt sikkert ved hånden nu. Omkring tidsvinduet den 9. september, blev vi bedt om at vælge. Vi blev spurgt om vi ønskede at gå videre ind i den nye virkelighed, blive tilbage og opleve lidelsen eller helt forlade planeten. Tilstrækkelig meget tid er nu gået for hver eneste sjæl på denne planet, i forhold til at komme ombord, at åbne op for Kilden, at undersøge hans/hendes mønstre og trossystemer, til at skabe forandringer og være villige til at vokse. Tiden var inde. Beslutningerne blev taget, og nu er resultaterne af disse beslutninger begyndt at manifestere sig. Adskillelsen af de to verdener vil på mange måder ikke være behagelig, men den er meget relevant i forhold til, hvordan vi vælger at opfatte tingene. Dem, der er blevet tilbage, eller som vælger at forblive i den gamle verden og gamle virkelighed og er uvillige til at skabe forandringer og til at åbne op, vil nu opleve en massiv mængde lidelse og ødelæggelse. Jeg er normalt ikke én, der skriver om pessimisme og undergang, men jeg er nødt til at være sandfærdig i forhold til det, der sker, og dette vil desværre være den nye situation. Opvågninger sker næsten altid gennem lidelse, ved at nå bunden eller gennem desperation. Dette vil derfor være situationen for dem, der eksisterer på den anden side, i forhold til der, hvor vi er nu. Men for dem, som vælger at komme videre, vil et fuldstændigt anderledes scenarie være til stede. Dem, der vælger at blive på jorden, og som vælger at være villige til at tro og åbne op for en meget ny begyndelse og ny oplevelse, som var villige til at give slip på stort set det hele og som er meget parate, starter nu endeligt på de første faser i forhold til at skabe deres egen himmel på jorden. Hvis vi kan blive meget klare og detaljerede om, hvad det er vi ønsker at skabe for os selv, og nøjagtigt hvordan det kan se ud, så er tiden nu endelig inde til at opleve det. Mirakler vil ske, vi vil være sikre og trygge og vi vil befinde os i en ny verden og i et nyt land, og helt sikkert opleve en meget ny begyndelse uden lidelse, smerte, negativitet, tab og meget andet, som vi kan have oplevet før i tiden. For mig er dette en smertefuld proces i forhold til dem, der er blevet ladt tilbage. Jeg har mistet min far, min mor og nu min datter og børnebørn. Disse adskillende energier skærer så dybt og stærkt, at det føles som om en forfærdelig død, men det værste for mig er, at se mine elskede lide så meget. Men jeg ved lige så vel, at de alle er på deres egne individuelle rejser og disse rejser kan på sjæleniveauer være smukke at iagttage. Alle har haft tilstrækkelig tid til at justere dem selv i forhold til det nye, lige indtil dette punkt af færdiggørelse. Der var nødt til at være et brydningspunkt på et eller andet tidspunkt, og det punkt er nu. Men alt er naturligvis ikke tabt. Der er altid plads til forandring, vækst og til at anderledes beslutninger kan foretages. Det er aldrig for sent. Alting er ikke tabt for den gamle verden. Det, der sker, er en adskillelse af de to verdener, en stor afgrund mellem dem, der vil vokse endnu mere omfattende i de kommende tider, og en skarp fjernelse fra nogen som helst kommunikation fra den ene verden til den anden. Dette er en massiv adskillelse, med en meget fast grænse. Vi vil derfor blive i høj grad blive fjernet og ude af stand til at forbinde os med den anden side, der vibrerer under os fra den gamle verden. Vi kan ikke længere opholde os der, eftersom vi nu helt og fuldt lever og ånder i det, der for os i så lang tid var den anden side. Så, hvordan forbinder vi os med den gamle verden, hvis vi vælger det, særligt hvis vi ikke længere har tilladelse dertil? Vi befinder os nu på den anden side, hvor vores guider har boet i så lang tid. Vi er virkelig ved at blive til jordiske engle. På denne måde er vi nu jordens engle for dem, der er i den gamle verden. Og det er på denne måde, vi vil forbinde os med dem, hvis vi virkelig vælger og har brug for at forbinde os med dem. Dette er det samme som ikke redde, ikke at gøre ting, for andre som befinder sig der og ikke at hjælpe. Som jordiske engle hjælper vi, når vi bliver spurgt, gennem vores erfaringer og evner. Vi gør det muligt for dem, der er i den gamle verden at finde deres egen vej, lige som vi selv gjorde før i tiden. Når vi havde brug for hjælp, gav vores guider og engle os råd, og det er også sådan, vi nu vil gøre det. Vores guider kom ikke uinviteret ind i vores rum (i det mindste ikke de højere vibrerende), og fortalte os, hvad vi skulle gøre og hvordan vi skulle gøre det (medmindre vi spurgte), gjorde alting for os, eller boede, hvor vi boede, for at bringe planetens vibration op. De blev på den anden side og gjorde det muligt for os at bringe os egne vibrationer op og at kunne holde vores eget lys, og de hjalp os med hvordan vi skulle gøre det, indtil vi til sidst vibrerede lige så højt som dem, og så forsvandt de og skabte på denne måde mere plads til os. Hvis vi fortsatte med at opholde os i den gamle verden, ville vi holde alt den højere vibrerende energi, rage den til os, så at sige, og på denne måde afvise dem, der stadigvæk er i gang med at finde deres vej med selv at åbne op. Vi kan kun se på, på afstand, hjælpe, når vi bliver spurgt af de sjæle, der er tilbage, og som er villige og tillader det, og på denne måde have det en smule bedre med hensyn til lidelsen og ødelæggelsen, som snart vil ske i den gamle virkelighed. Som altid tjener lidelsen og ødelæggelsen en drivkraft for opvågning, lige så vel som vores egen tilstedeværelse på bestemte tidspunkter. En anden måde at forbinde os på, er gennem den uendeligt høje vibration af kærlighed. Men denne måde har en anderledes hage. Da vi nu i høj grad er i en ny virkelighed, vil forbindelsen med dem, som ikke har bedt om vores hjælp, ganske enkelt være i forbindelse med almindelige samspil, som på nogle måder stadigvæk er nødvendige. Under de korte tidspunkter, hvor vi besøger den gamle verden, holder det at forblive i et kærligt rum, os i den højere vibration, hvorfra vi kom. Som tiden går, vil adskillelsen blive endnu stærkere. I øjeblikket er der en større chance til at krydse over, for sjæle lige ved grænsen, og denne adskillelse er netop sket, og linjen er stadigvæk en smule grå. Lige på kanten af denne grænse er der stadigvæk mange, der er i gang med at beslutte sig. Alle nye rum, kan ikke fyldes af nye forbindelser, som bliver skabt, før alle sjæle afgør, hvad de nu ønsker at gøre, være og hvad de ønsker deres virkelighed skal se ud som. Når disse sidste beslutninger er taget, så vil sjælene begynde at forbinde sig, og også begynde at afskære ledningerne til andre sjæle. Så, hvad med alle de nye ankomster? Hvordan kan vi overleve, og hvordan vil livet være? Som nævnt så mange gange tidligere i VINGER, vil vi forbinde os med hinanden, og på denne måde få alle vores behov mødt, få magisk understøttelse og holde hinanden oppe på vidunderlige måder, efterhånden som vi skaber en meget ny virkelighed. Men vi må først vide, hvem vi er, hvad vores sande og autentiske selv handler om, og hvad vi er her for at bidrage med. Og vi må også beslutte, hvad vi ønsker vores nye begyndelser skal se ud som. Så snart disse beslutninger er foretaget med stor tydelighed, bliver der anbragt en anker, og tingene begynder at løse sig af sig selv. Jeg har febrilsk skrevet på den nye mine e-bog, med så meget af denne information til jer, som forhåbentligt tjener til at bekræfte det, som I allerede ved, og til lige så vel at tjene som et vejviser, for at bringe mere klarhed og formål ind i denne nye situation og proces, end jeg ville kunne gøre i en kort VINGER. Og jeg er i processen med at opstille en lejr på et nyt område, hvor jeg vil bosætte mig i ret lang tid, og jeg vil tilbyde samlinger/sammenkomster for dem, der ankommer i det nye. Hvis vi kan tillade os selv at være positive, åbne, stole på, at vores himmel på Jorden virkelig er her nu og holde os ude af det gamle, så meget som muligt, vil vores himmel så manifestere sig meget hurtigere for os, eftersom disse højere tilstande af væren i virkeligheden tjener til at beholde os der. Og for dem af jer, som ikke helt kan komme videre endnu, så kan jeres nuværende rum hurtigt og helt af sig selv let blive en himmel på Jorden, indtil tiden er inde. Vi er nu meget beskyttede og holdt øje med, vi bliver holdt meget sikre og trygge, uanset hvor vi er, eftersom tingene altid er guddommeligt orkestreret. www.emergingearthangels.com Med masser af kærlighed og taknemmelighed, Karen |
||