|
Spiritualitet og Shamanisme
Man kan så spørge sig selv om, hvad spiritualitet er, hvad indebærer den, hvad kan vi bruge den til, og hvor vigtigt er den i vores hverdag? En spirituel vejleder hjælper en person til at finde eller generobre sin spiritualitet. Vedkommende lærer at skabe kontakt til sin indre stilhed, for på denne måde at få direkte del i den spirituelle visdom. Gennem spiritualiteten kan vi skabe kærlighed og tilgivelse og finde magien og friheden i livet, og vi finder ud af, at vi ikke er ensomme og separerede, men en del af naturen og universets mangfoldigheder. Jeg bruger shamanistiske traditionelle værktøjer som redskaber til at få del i denne gamle visdom, og til at skabe kontakt til den universelle kraft. Det er en teknik eller en evne, som de fleste kan lære. Hvad vil det egentlig sige at være spirituel i forhold til at være troende? Rent ordbogsmæssig går spiritualitet ud på, at sjælen har en eksistens, der er selvstændig fra kroppen. Spiritualitet har også en mening, som er en filosofisk opfattelse af, at verden er af en åndelig natur. Det at have en tro inden for kristendommen betyder, sådan som jeg opfatter det, at sjælen og kroppen er afhængige af hinanden, og når vi dør, så er det stadig vigtigt at have "kroppen" med, ellers kommer vi ikke i himmelen. Så vidt jeg kan læse og høre mig til så mener kristendommen heller ikke, at verden har en åndelighed, altså har en sjæl. Det at man i den spirituelle filosofi tænker på, at alt har en sjæl sådan som mennesket har, er en animistisk tankegang. Det betyder, at alt har en individuel sjæl, og samtidig er der kollektive sjæle som fx hele menneskehedens sjæl, stensjælen, plantesjælen, vand-, luft-, ild-, og jord-sjælen, dyresjælen og så videre. Lægger vi alle disse sjæle sammen med alle de sjæle, der har levet, og dem der kommer i fremtiden, så bli-ver det til den store sjæl eller universets sjæl (kraft), som også kaldes "Det store mysterium" eller "Den store ånd" Den store ånd er ikke så fjern fra det man i kristendommen kalder Gud, eller Jahve som "han" hedder i det gamle testamente, og Allah i den islamiske tro, og når alt kommer til alt, så er denne "person" nok rimelig ligeglad med, hvad vi kalder "ham/hende" bare vi udviser kærlighed og medmenneskelig tolerance. I den kristne-, jødiske- og islamiske tro hentyder ordene til en patriarkalsk religion, hvor i den animistiske eller shamanistiske filosofi, er alt født af en kvinde, og at det kvindelige er lige så vigtigt som det mandlige. Altså at der skal være en balance og harmoni mellem de to sider. Man kan måske så kalde denne filosofi matriarkalsk, men det er den ikke, netop fordi vi ikke kan leve uden både den kvindelige- og den mandlige side. Der findes mange spor af den shamanistiske filosofi i biblen, testamentet og koranen, som jeg her ikke vil komme nærmere ind på. Shamanisme Nogle af mine primære spørgsmål har været:
Mine spørgsmål blev for de flestes vedkommende besvaret, da jeg ved et tilfælde kom på et shamanistisk grundkursus og blev bekendt med den animistiske/shamanistiske filosofi. Det var som at komme hjem til min barnetro. Det er ikke kun blandt indianerne, vi finder shamanismens grundlæggende træk, de findes verden over. Også i Norden træffer vi på spor efter den shamanistiske tradition. Tanken med at alt er besjælet, og at alt i universet har denne form for energi, betyder at menneskene, der er en del af universets ånd eller energi, er forbundet til fx. dyrene, månen, blomsterne, jorden og elementerne, og uden disse kan mennesket ikke overleve. Den universelle energi opfattes som en parallelverden til vores fysiske verden. I parallelverdenen er det muligt for vores ånd/sjæl at kommu-nikere med andre ånder, med selve jorden og med universets kræfter. Sammen med disse væseners højere selv (ånd/kraft) kan mennesket finde mening med livet og døden. En shaman, eller en person der har været gennem et træningsforløb, er en person, der i en skiftet bevidsthed rejser til parallelverdenen. Den skiftede bevidsthed opnås ved at bruge enten en rytmisk tromning eller sang, og rejsen er en metode til at kommunikere og samarbejde med hendes eller hans åndelige vejledere. Shamanen har flere forskellige arbejdsområder, nogle af dem er nævnt her i artiklen. Praksis af shamanisme Shamanismens teknikker kan også hjælpe en til at ændre holdninger, faste overbevisninger og forestillinger om, hvordan tingene eller perso-nen "burde" være, og få has på disse gamle normer og vanetænkningen. Det er vigtigt, at ens spiritualisme er med til at afgifte den angst, vi alle har for fortidens eventuelle fejltrin, fremtidens usikkerhed og dødens ukendelighed. Tit er de ændringer der sker med en forbundet med at miste en del af sin "gamle" måde at leve på, for at finde hjem til sit san-de selv. Det er vigtigt at lære at leve, ikke "kun" at overleve. Spiritualitet ved sygdom Sjælen kan blive set som den energi, vi har, så vi kan leve, og når vi dør, og sjælen forlader vores krop, bliver sjælen atter en del af den Store Ånd. Nogle gange føler vi os mere eller mindre uden kraft, og vores energiniveau er helt i bund. Når det sker, kan sygdom, depressioner og uba-lancer tage over. Det er ikke sådan, at vi "dør", hvis vi mister vores kraft, men vi fungerer ikke optimalt. Hvis en person får en sygdom af kortere eller længere varighed,
er det forbundet med mange spørgsmål. Vedkommende kan opleve,
at en stor del af ansvaret for hans/hendes liv bliver "taget"
fra dem og lagt i andres hænder. Dette kan opleves som tab af kraft
eller som magtes-løshed. Personen kan føle det, som at "overgive"
kommandoen af sit liv, og mister derfor sin autoritet. Ud over det at føle, at personen ikke har kommando over sit liv, og at vedkommende måske har mistet kontakten til sin spiritualitet, så er der, shamanistisk set, to meget væsentlige grunde til, at han eller hun bliver syg. Enten har vedkommende "fået noget", der ikke skal være der, en indtrængning af kraft, eller også har vedkommende "mistet noget", et tab af kraft eller et sjæletab. Ved sjæletab er det ikke vores krop, der mister sin energi, men det er en del af vores sjæl, der har mistet sin kraft, eller sjæledelen har måske helt forladt os. Når en del af vores sjæl forlader os, er det faktisk en måde at overleve fx. traumer, chok og sygdomme, da det er den del af sjælen, der er påvirket af situationen, som forlader personen. Ved indtrængning af kraft kan det føles som om, der er noget, der er for meget, eller at vedkommende ikke føler, at det helt er hans eller hen-des handlinger, men at det er noget udefra kommende, der styrer ens liv. Det at hente sjæledele hjem eller fjerne uønsket kraft, er et meget vigtigt arbejdsområde for en shaman eller for en person, der har lært disse teknikker. Kraften kan genetableres og balancen genoprettes. Døden I vort samfund har vi mistet forbindelsen til næsten alt, hvad der er forbundet med døden. Resultatet af denne fremmedgjorthed er, at vi er utrygge, når ordet død bliver nævnt, og vi taler ikke om, hvad det at dø betyder for den enkelte person. At finde sin kraft og dermed få hjælp til et værdigt sygdomsforløb, en værdig alderdom og en værdig og meningsfuld død, er tæt forbundet med, hvordan personen og hans/hendes omgivelser håndterer processen. Det er vigtigt at tale åbent om de ønsker og behov, der er. At have kraft til at være med i processen er forbundet med at finde sin spiritualitet og bruge den til at mildne angsten for døden. Spiritualite-ten kan skabe en forståelse for, hvad døden er for den enkelte person. Måske er døden kun endelig for den krop, vores sjæl temporært har besluttet sig til at tage ophold i, og måske er døden den evolution, vi har brug for til at vokse og forstå potentialerne i livet og døden, sådan at vi kan tage disse erfaringer med til den anden side. Jeg tror ikke, at døden blev "opfundet", uden at den har en meget betydningsfuld mening. En spirituel vejleder - shaman - har en række missioner, der er forbundet med at hjælpe den ældre eller den syge døende person og hans eller hendes familie og venner, til at forsone sig med situationen, holde håbet oppe, give slip, færdiggøre uafsluttede emner og tilgive sig selv og andre. Vejlederen kommunikerer med sine åndelige vejledere for at finde ud af, hvad der er brug for. Hvis det er muligt, hjælpes vedkommende til selv at kunne foretage den shamanistiske rejse for at finde healing, vejledning og forståelse for de spørgsmål, der er forbundet med livet og døden, og til at finde sin kraft til rejsen forud. Hvis det ikke er muligt for vedkommende selv at foretage den shamanistiske rejse, kan vejle-deren gøre det på personens vegne. En anden mission for shamanen er at kommunikere med døden, som hun har som åndelig vejleder. I løbet af sin egen indvielse, hvor hun lærte dødsprocessen, lærte hun, hvordan hun kan rejse til dødsriget, og hun kan ved hjælp af sine spirituelle hjælpere guide den døende og hjælpe vedkommendes sjæl mod dødsriget. Selve dødsriget opfattes forskelligt alt efter hvor den enkelte er født, kulturer samt de lokale skikke og den religion, vedkommende er vokset op med. I dag, når vi læser om nærdødsoplevelser, beskriver personerne det som at bevæge sig gennem en mørk tunnel mod et ubeskriveligt hvidt og lysende lys, hvor personen bliver mødt af spirituelle vejledere, allerede afdøde familiemedlemmer eller venner. Disse skildringer er meget tæt på, hvad en shaman og en person, der har lært teknikkerne, møder på sin vej, når en døende person bliver hjulpet på rejsen mod dødsriget. Dette gælder også senere, når vejlederen tager på en shamanistisk rejse for at se, om den døde er på rette vej.
Livet er en lang udviklingsproces, der skaber de mennesker vi er, og de omgivelser vi lever i. Er der noget, vi ikke kan lide ved den måde, vi er eller lever på, så kan det ændres. Vi har valg. For mig er det rimeligt underordnet, hvilken form for spiritualitet eller tro en person har, bare troen skaber fred, tryghed, kærlighed, balance, ro, uafhængighed og samhørighed med ens omgivelser, og at ens åndelighed er med til at skabe forståelse for, hvad det er, vi hver især gør til universet og til jordens balance. Det betyder, at hvis en person tager lidt fra en eller flere trosformer for at skabe sit eget verdensbillede, og at det er det, der skaber balance i vedkommendes liv, så er det godt. Det er vigtigt, at livsfilosofien ikke dømmer andre trosretninger, og at den ikke prædiker ejerskab af at være den eneste saliggørende form for bekendelse, der eksisterer. Tiderne ændrer sig, vores liv ændrer sig og ingen tro må i mine øjne stagnere, men udvikle sig sådan, at eventyret i livet bevares, angsten formindskes og livet bevarer sin mystik. Jeg har fundet personlig helbredelse og ro i min tilværelse gennem den shamanistiske filosofi, og det er jeg dybt taknemmelig for. For mig er livet magisk og universet det store mysterium. Det styrer måske ikke alt, men rummer visdommen. Det er gennem denne visdom, vi kan begynde at finde mening med livets og dødens sande natur.
Vibeke Garde Jørgensen laver bla. spirituel vejledning og kan kontaktes på 22 50 96 27 eller du kan læse mere på www.shamanic-counseling.dk
|