|
5:5 At Acceptere Livets Skønhed
oversat af Helleh Kjær Hansen
|
| Jeg er Maria Magdalena, og jeg hilser dig, og jeg byder dig velkommen ind i den guddommelige tilstedeværelse af lys, sandhed og kærlighed. Dit livs rejse udfolder sig på en fantastisk, magisk måde. I har alle nået et punkt i jeres personlige udvikling, hvor I er klar til at få adgang til de indre riger af den guddommelige ånd, af skønheden i livet. Dette punkt er et vendepunkt for dig, for det afslører den kraft for dig, der ligger i at acceptere livet, og den skønhed, der findes i det. Dette er en meget vigtig proces i den større proces af at heale menneskehedens kollektive bevidsthed, såvel som at forlænge stråler ud af tilgivelse, ubetinget kærlighed og healing til ethvert individ, der former den kollektive bevidsthed. Fordi du står overfor enorme intensiteter i form af udfordringer i dit liv, og du er vidne til jordforandringerne omkring dig, er det nødvendigt at finde og acceptere de smukke aspekter af livet. De aspekter, som gør dit liv værd at leve. Fordi den verden, du i øjeblikket lever i, står over for de intense udfordringer af forandring, er du opfordret, i din personlige kapacitet til at tjene den større helhed, ved at acceptere skønheden af livet, ved at vælge at antage holdningen af taknemmelighed, ved at være taknemmelig for de gode ting i dit liv. Så mange gange er du blevet bedt om at gøre dette. Det er blevet foreslået dig, men når du er i gang med mørke udfordringer, bliver det svært at fokusere på de positive aspekter af dit liv, og så er det endnu sværere at acceptere den skønhed, der ligger i livet. Det allerførste og vigtigste skridt for med held at kunne acceptere livets skønhed, er at acceptere skønheden i dig selv. Du bliver opfordret til at acceptere livets skønhed, derfor også den af dig selv. Alt for ofte er du påvirket af de andres negative projektioner, hvilket underminerer din sande styrke og skønhed, og holder dig adskilt fra dit autentiske selv. For derfor bedre at klare det aktuelle dilemma, som de fleste andre, der ikke er i stand til at acceptere skønhed, er du nødt til at forstå, hvad skønhed er, og hvordan du omfavner det i alle områder af livet. Skønhed er ikke begrænset til visuel æstetik. Skønhed er den indre kvalitet af at acceptere kærlighed, overgive sig til den, og tillade den at stråle ud igennem dig. Den accept og overgivelse til kærlighed skaber de smukke stråler, der strækker sig ud fra den indre kerne af Kilden iboende i dig og berører alt inden for dens rækkevidde. Det meste af menneskeheden er blevet fortabt og frakoblet i den moderne verden, og fokuserer på og fremhæver det fejlagtige behov for at være perfekt udadtil. Det er afgørende, at man tager sig af ens fysiske krop og udseende, men det er ikke den endelige afgørende faktor, som definerer skønhed. Skønhed er i sandhed en indre kvalitet. En essens, der ikke kan købes. En essens, der ikke kan stjæles fra en anden, for det er født indefra og udstråles indefra. Mange af jer vægrer jer ved ordet skønhed, ordet kærlighed, accept, overgivelse, heale, transformere, lade gå og listen fortsætter. Årsagen til dette er, fordi dele af dig ikke er tryg ved, hvad processen med at acceptere disse aspekter indebærer. Måske lærte du som barn, at forfængelighed var definitionen af skønhed, og hvis du er født med blueprintet af et smukt ansigt og krop i det ydre, kan dette have været projiceret over på dig i endnu større mængder. Mange af jer var ikke støttet i jeres evne til at se jer selv, som det smukke væsen I virkelig er, ud over det fysiske. Din uskyld som et smukt barn blev forvrænget af de projektioner, der blev lagt på dig af den ydre verden, som du uskyldigt accepterede som sandhed, adopterede og gjorde til en identitet. De fleste af dine identiteter er i virkeligheden falske, baseret på en opfattelse skabt af en ydre magt, være det sig en person, en gruppe eller forskellige individer konstant bekræftende ét illusorisk faktum, som du derefter troede, var sandt, fordi det kom fra så mange kilder. Denne fejring af den 5. maj i Kristi året 2010 beder dig om at dø til den gamle måde at se dig selv på. At begynde at droppe alle de forældede former for opfattelse vedrørende skønhed, og du bliver bedt om at træde ind i uskyldens verden og genvinde alle aspekterne af din sande skønhed, som gemmer sig i skyggerne af dit sårede selv. Derfor beder jeg dig nu om at lukke øjnene, hvis du ikke allerede har. At tage en dyb indånding og at tillade din krop at slappe af, dit sind at forløse dine nuværende tanker, og i dette øjeblik at overgive dig til lyden af min stemme, at lytte til mine ord og tillade energierne, der strømmer gennem min stemme, at kærtegne cellerne i din krop, støtte hver celle til at frigive erindringerne om traumer og tillade magisk healing at finde sted. Åbn dit hjerte til at modtage den guddommelige sande essens af skønhed og forestil dig, at den folder sine storslåede vinger af lys omkring dig. Tag endnu en dyb indånding, udånd og overgiv dig til skønhedens essens, dens sandhed og overgiv dig til dit autentiske selv. Mens energierne fortsætter med at skabe et net af beskyttelse omkring dig, slutter dine personlige guider, healere, beskyttere og vogtere sig til dig i den åndelige verden og skaber en storslået oktahedron af geometrisk lys omkring dig. Dette bliver en tredimensional form, der holder din krop, indhyllet i et helligt sted af sikkerhed. Oktahedronens geometriske mønstre skaber en vibration, der gennemtrænger de ydre dimensioner, som fører ind i de større verdener af transformation og forvandling. Det tjener dig ved at trække de forældede opfattelser ud vedrørende skønhed og sandheden om din skønhed. Det trækker det ind i sit energifelt og forvandler det og forlænger sandheden tilbage til dig. Oktahedronens geometriske frekvenser forlænges også ud til dine forfædre og åbner en vej for hver af dem til at forløse deres egne misopfattelser vedrørende sandheden om deres skønhed, indre og ydre. Frekvenserne af sandt lys trænger ind i din krops DNA og forstærker energierne af din unikke skønheds autentiske essens, og tilpasser den med din fysiske krops syv chakraer, og forener dem med de ydre universelle energier af transformation og forvandling, der aktiverer en dybtgående mulighed for dig af at dø til det gamle og blive genfødt i en ny verden. Verdenen af din skønheds sande essens. Tag endnu en dyb indånding. Idet du udånder, da overgiv dig til disse energier på et endnu dybere plan, og mind dig selv om, at du er i sikkerhed. Du er beskyttet. Og alle dem, der elsker dig, og som bekymrer sig dybt om dit velbefindende; dem, som arbejder sammen med dig, fra de usynlige riger for det menneskelige øje, holder dig, holder øje med dig og støtter dig i dette pragtfulde vendepunkt i strømmen af menneskehedens bevidstheds vækst og transformation. Jeg vil nu have dig til at åbne dit hjertechakra og tillade strålerne af uendelig ubetinget kærlighed at udstråles fra dit hjerte, og at forlænge det til din forfædres slægtslinje, uanset om du kender nogen af medlemmerne af din afstamning eller ej. Vid, at du er forbundet til dem. Derfor vil det, som du forlænger ud, berøre dem på en dybsindig og dybt healende og befriende måde. Tillad dit hjerte at takke dine forfædre for alt, hvad de oplevede, og for alle de bestræbelser, de gjorde for at leve deres liv på den bedste måde, de kendte til. Tak dem for alle definitionerne af skønhed skabt af deres opfattelse, som gik i arv i din slægtslinje, som du har levet ud i denne inkarnation. Og disse opfattelser (positive og negative) har hjulpet dig med at komme dertil, hvor du er nu. Og hvis din sande, indre overbevisning om definitionen af kærlighed er negativ, så tak for det, for nu har du afsluttet cyklussen af den negative opfattelse, og du træder ind i cyklussen af at overgive dig til positive opfattelser og holdninger om skønhed, og dette vil komme gennem din deltagelse i processen af din healing ved at transformere livets grimhed til livets skønhed. Jeg vil nu have dig til at forestille dig lysets herrer og damer, der alle samles omkring dig. Hvert af disse prægtige væsener holder en udsøgt og meget stor dobbeltslebet kvartskrystal. Forestil dig det kraftfulde lys af skønhedens essens stråle ud fra kernen af disse krystaller og forlænge sig ind i den hellige signatur og unikke sammensætning af dine chakraer, der skaber et storslået mønster i din krops celler. Disse mønstre passer perfekt ind i den geometriske sammensætning af den oktahedron, som nu holder dig. Jeg vil nu have dig til at give din krop lov til at åbne sig cellulært og frigive fra din krops celler, og derfor fra din DNA prægning, alle dine negative definitioner af indre skønhed. Alle dine vildledende holdninger og overbevisninger om din skønhed, indvendig og udvendig. Tillad strålerne af ubetinget kærlighed at absorbere disse energier, og forestil dig stemmen, forlænget ud fra denne oktahedron, kalde på alle disse sårede dele af dig selv om at hæve sig i kærlighed, at komme ind i lyset af en ny dag og blive genfødt, at blive døbt, baptist'et af det sande lys af din autentiske kraft. Nu vil jeg have dig til at forestille dig de kraftfulde hjertestråler af hver person på planeten åbne sig for at blive og modtage healing, ved at forbinde sig med strålerne af dit hjerte. Og som du gør dette, åbner herrerne og damerne af lyset sig og forstærker energierne af kvartskrystallerne, som de holder, og fusionerer disse energier med den kollektive hjertestråle af ubetinget kærlighed, som I alle skaber. Og dette begynder at danne et storslået nyt krystal net indeholdende koderne af livets skønhed, der skal støtte den fulde udvikling af disse energier på et planetarisk niveau. Dette nye krystal net er ved at blive vævet ind i den atomare struktur af jeres kollektive sjæl og forlænges ud til de højere aspekter af dit avancerede selv, hvilket til gengæld forbinder dig på et endnu dybere niveau med den sande bevidste kraft af dit autentiske selv og den storslåede skønhed iboende i dig. Jeg vil have dig til at trække vejret ind dybt, forlænge din energi til kernen af Moder Jords krop og ånde ud. Idet du forestiller dig disse energier løbe gennem hendes krop og antænde hendes sande indre skønhed og forstærke energierne af skønhed i hende og på hende. Forlæng energien af denne kærlighed ud til hver skabning, som bebor hendes krop, og forestil dig, hvordan alle livets riger reagerer på denne storslåede vibration af dette nye krystal net, som er blevet skabt, og som indeholder disse almægtige, storslåede koder af livets skønhed. Forestil dig nu ethvert menneske på planeten være i stand til at se bare ét smukt aspekt af dem selv, og dermed være i stand til virkelig at erkende et smukt aspekt af deres liv og af livet som helhed. Føl nu energierne af disse krystaller, der holdes af herrerne og damerne, hæve sig endnu engang og forstærke projektionen af deres indre lys, forlænge det til din DNA og aktivere krystal koderne af livets skønhed i din genetiske struktur. Dette forlænger en puls af frigivelse til dine forfædre, og det begynder at løsne alle de knudrede indviklede aspekter af bevidsthed vedrørende indre skønhed og skønheden af livet, som har været fejltydet, og frigiver dem nu til æteren, hvor de absorberes ind i rigerne af ubetinget kærlighed, forvandles og returneres til dem i form af styrkede begreber af livets skønhed. Koncepter baseret på sandheden skabt af Kilden og forlænget ud til dem, og dig, fra Kilden. Som dine forfædre forløser alle disse energier, filtrerer de sig automatisk gennem de krystallinske koder og tilbage i din DNA, hvilket skaber et storslået uendelighedssymbol. En uendelig fortsættelse af denne kraftfulde energi, der frigiver dig og dine forfædre og dem, der skal komme efter dig, for enhver svækkende tilknytning til de falske identiteter angående samfundets opfattelser af, hvad der er smukt, og hvad der ikke er. Ud over dette stryger disse energier nu gennem den kollektive bevidstheds astralkrop og begynder også at trævle op og demontere alle de indgroede, indviklede falske energier, koncepter, ideer, holdninger og overbevisninger om skønhed. Og som du ånder ind, træk nu energien af gylden bevidsthed ind, og som du ånder ud, forløs denne gyldne bevidstheds åndedrag ind i livets kollektive legeme og forestil dig, hvordan tidevandet vender, og menneskehedens øjne begynder at se gennem øjnene på Moder/Fader Gud, og er i stand til at erkende, at ægte skønhed ligger i renheden af en persons hjerte, hvor renheden bliver oprigtigheden af deres intentioner, lyset af indre fred, af glæde, af overgivelse, accept, og den visdom, der kommer, som man vokser i kærlighed og gennem processen med at omdefinere sig selv, genidentificere sig med det autentiske selv og blive virkelig bemyndiget. Træk vejret ind dybt, ånd fuldt ud og slip din forståelse af alle disse begreber om skønhed, og hvad du synes er smukt, og hvad du synes, der ikke er. Og bed om, at en klar krystal side fra de kosmiske akastiske arkiver bliver placeret i dit hjerte, og denne nye side vil indeholde de sande begreber, de sande identiteter, holdninger og overbevisninger om autentisk forståelse og integration af ægte indre skønhed og skønheden af livet. Jeg vil nu have dig til at fortsætte med at slappe af i kroppen, overgive dig, og tillade de krystallinske energier at blive absorberet på et andet niveau, idet lysets damer og herrer nu forankrer dette nye krystal net, indeholdende koderne af livets skønhed, inde i kernen af Moder Jords krop. Mærk disse energier omslutte dig, og befri dig for den stress af konstant at forsøge at være det, du ikke er. Den stress af sommetider ubevidst at projektere de identiteter af et falsk trossystem og holdning, du adopterede som barn, hvilket berøvede dig for din uskyld som et smukt barn. Med alle dine barndomsoplevelser, og dem senere i dit liv, har du været adskilt fra evnen til at genkende sandheden om skønhed i livet, og det har adskilt dig fra din evne til at se skønheden af livet. Derfor beder vi hver enkelt af jer nu om at tage et øjeblik og forlænge jeres taknemmelighed til Fader/Moder Gud for alle de smukke aspekter af dit liv, du i øjeblikket oplever, uanset hvor store eller små, de er. Bare giv tak. Forlæng denne taknemmelighed til Moder Jord. Giv tak til Moder Jord for al den skønhed, hun rummer, og hvordan denne skønhed nærer din sjæl, genopliver din ånd og bringer sundhed, fred og balance til din fysiske krop og dit sind. Forlæng denne energi til hvert et medmenneske på din planet og tak dem for al den skønhed, de rummer, og for al den skønhed i livet, som de er i stand til at genkende og være taknemmelige for. Forlæng nu din taknemmelighed til dig selv og tak dig selv for din evne til at genkende de smukke aspekter af dit liv. Imens dette netværk fortsætter med at blive forankret, beder jeg hver enkelt af jer om at eje, ved at acceptere, tre aspekter af dig selv, som virkelig er aspekter af ægte indre skønhed. Sig nu til herrerne og damerne, der står rundt om dig "Jeg (og fremsig dit navn) accepterer disse tre aspekter af ægte indre skønhed (og fremsig, hvad de er)". Nu ønsker jeg, at du skal anerkende tre aspekter af fysisk skønhed ved dig selv, som du nemt kan anerkende og acceptere. Fokusér nu på herrerne og damerne og fremsig til dem "Jeg (og sig dit navn) accepterer disse tre fysiske ting af skønhed, som jeg har (og oplys, hvad de er)". Disse seks aspekter, som du har erkendt og erklæret til herrerne og damerne, bliver absorberet i krystallerne og kombinerer deres energier med krystallernes energi, og bliver forankret i det nye krystal net, som indeholder koderne af livets skønhed. Jeg vil også have dig til nu at tage et øjeblik til at forlænge energierne ind i krystallerne af alle de aspekter af dit liv, du accepterer, genkender og anerkender som værende smukke. Disse bliver også forankret i krystal nettet af livets skønhed. Tag endnu en dyb indånding, ånd helt ud, idet herrerne og damerne af lyset sikrer dette krystal net i din krops DNA. Disse koder tilfører energi kontinuerligt til dine forfædre, og holder dem tilpasset med den sande essens af deres skønhed, forløser dem, og befrier dem for deres tidligere ansvar for de usandheder af skønhed, med andre ord, de menneskeskabte definitioner af, hvad der er smukt, og hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Vi mestre, lærere og vogtere af lys og kærlighed tilbyder dig den hellige visdom, der kommer gennem processen af transformation, der sker som følge af at skabe de bevidste valg om at omfavne dig selv og tillade dig selv at forløse det, som ikke længere tjener dig. At forstå, at der er dele af dig, som er misinformeret og ikke længere tilpasset de net i livet, som du vælger at blive en del af i den nye verden af ny bevidsthed. Så nu skal du blot have intentionen om at din krop, dit sind, dit hjerte og din ånd bliver frigivet og lettet for byrderne af disse vægtige misforståelser. Og i din aktive overgivelse er du velsignet med indre ro og klarhed, der kommer ved at overgive sig til den smukke livsproces, og ved at tillade livets skønhed at støtte dig i din proces af healing og transformation, og ved at vide, at denne energi er forlænget ud til alle på din planet, der er åbne for den, og som er villige til, på en hvilken som helst måde, de vælger, at acceptere disse energier og gøre dem til ét med deres indre bevidsthed, og en del af deres indre motivation og drivkraft til at blive selvbemyndiget, og i den forbindelse lede som et godt eksempel og vise andre, hvordan de opnår de samme grader af healing og frigørelse. De energier, der er blevet skabt på dette tidspunkt, vil fortsætte med at opbygge deres kraftfelt for de næste 55 dage, i hvilket tidsrum din energi stadig vil være indeholdt i denne tredimensionelle oktagon. Denne energi af oktagonen og lyset, som kommer fra krystallerne, vil styrke dine indre reserver af energi, og styrke og ekspandere dit indre reservoir og evne til at indeholde livets skønhed. At absorbere sandheden om din indre skønhed, og til oprigtigt at forlænge den signatur ud til verden, ved at leve din skønhed, ved at anerkende og være taknemmelig for alle de smukke aspekter af livet, og vokse i dem, der blomstrer i denne bevidsthed. Tag en dyb indånding, i den fulde udånding endnu engang, træk forsigtigt din bevidsthed tilbage i din fysiske krop. Giv tak til alle, der har været til stede, for at være vidne til dette store skift i energi, der finder sted. Og tak dig selv for at vælge dette tidspunkt af at høre vores ord og være en del af denne energi, og for at fortsætte med at hæves i kærlighed, for forelskelsen - faldet i kærlighed (the fall in love) har afsluttet sin cyklus og spiller ikke længere en rolle i din proces af at reformere og transformere dit liv. Nu er det kun stigningen op i kærlighed. Tag endnu en dyb indånding, ånd fuldt ud, og træk din bevidsthed endnu dybere ind i din krop, og sørg for du er jordbundet i din fysiske krop, bevidst og forbundet til din fysiske verden, dog stadig forbundet med de energier, vi har skabt med dig i aften; de energier, som du vil fortsætte med at nære igennem din holdning af taknemmelighed, og din villighed til at acceptere livets skønhed og din indre skønhed. I løbet af denne 55 dages proces, opfordrer vi jer alle til at tage et øjeblik hver dag til at bekræfte disse seks kvaliteter, du har erkendt, som du præsenterede for herrerne og damerne, og om muligt tilføje mere til din liste af erkendte kvaliteter, anerkendte, accepterede og efterlevet. Jo mere du gør dette, des mere bevidst bliver du klar over disse indre kvaliteter af skønhed indeni dig. Og udvendigt vil du automatisk vise dig som smukkere, simpelthen fordi essensen af skønhed udstråler igennem dig, indefra dig. Og i sådanne tilfælde er den fysiske ydre form ikke, hvad der fanger øjet af den, der ser. Det er den indre essens, lyset, kraften og den udsøgte forvandlende healings kvaliteter, som forlænger sig ud fra den indre udstråling. Ved at udøve dette, gentager du en sandhed til din underbevidsthed. Dette vil give mulighed for, at et kraftigt skift kan finde sted i din bevidsthed. Og når det først er mejslet i sten, så at sige, vil du bemærke, hvordan din evne til at anskue livet ændrer sig, og i stedet for at tærske langhalm på det negative, er du automatisk mere bevidst vågen og mere opmærksom, og mere bevidst om skønheden af livet. Denne energi vil hjælpe den kollektive bevidsthed med at have en mere positiv holdning til livet og til sig selv, og det er, dyrebare kære, essensen af vores intention og motivation bag transmissionen, vi leverer denne aften. Vi beder dig om at tage denne energi ind i dit væsen, i dit hjerte, i dit sind, i din krop og at tillade den at udstråle igennem dig. Tillad dig selv at være ledestjernen af skønhed ved hjælp af lyset af indre skønhed, der forlænger sig ud fra dig og øger de smukke kvaliteter i dit liv. Det er gennem skønhed, ægte skønhed, at mere skønhed er født. Derfor er vores velsignelse, til hver af jer på dette tidspunkt, evnen til fuldt ud og bevidst at acceptere og eje essensen af skønhed indeni jer og skønheden af livet, som altid er til stede, uanset hvor frygtelig en omstændighed eller hvor udfordrende en situation er. Det er alt sammen et spørgsmål om holdning og opfattelse. Det har været en ære for os på dette tidspunkt at udsende vores ord, vores kærlighed og vores lys til hver af jer. Jeg er Maria Magdalena, og dem, der står sammen med mig, folder deres arme omkring hver enkelt af jer og placerer kysset af nyt liv på jeres pande, og opmuntrer jer til at tage det næste kraftfulde skridt i jeres liv, som skal sikre de ændringer, I har brug for. Men vær opmærksom på, at hvad du ønsker vil komme, og du bliver nødt til at tage fat om det, som har forhindret dig i at gøre dine ønsker til en realitet i fortiden. Så hvor du har søgt lykke og fred, vil du være nødt til tage fat om det, der gør dig ulykkelig og det, der forårsager uro. Men vid, at det skal være kortvarigt. Du vil hæve dig op over det, for du har valgt vejen som en autentisk - muligheden for at fortsætte med at stige op i kærlighed. Dette er essensen af opstigning. Må I alle finde den fred, I søger. Den harmoni I fortjener, og muligheden for at mestre det at leve det menneskelige liv motiveret af kærlighed og visdom, og hæve jer op over alle aspekter af faldet og være fuldstændige, hele og autentiske i menneskelig form. Jeg er Maria Magdalena, og min kærlighed er med dig, au revoir.
|