Overgangen 2007/2008
Kryon 9. dec. 2007 gennem Lee Carroll

Oversat af Annah Sofia K. Busse

www.kryon.com

 

Denne live-kanalisering blev givet i Smithfield, Utah

Denne kanalisering er blevet genkanaliseret (af Lee og Kryon) for at hjælpe læseren til større forståelse. Ofte har live-kanaliseringen en energi og en forståelsesramme, der er en del af forståelsen og kommunikationen, i modsætning til det nedskrevne. Så nyd denne udvidede besked fra Utah omkring 2007/2008-overgangen.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Hilsner, mine kære. Jeg er Kryon i magnetisk tjeneste. Der er de af jer, der endnu ikke har set det her før, som vil sige: "Ja, det er jo bare et menneske. Stemmen er den samme, personligheden, ansigtet… Det ser sådan ud. Hvordan kan en overgang fra den ene side af forhænget ske så hurtigt til den anden side?" Det gjorde den heller ikke. For gennem de sidste år har min partner [Lee] lært en sammensmeltning, en sammenblanding af Menneskets Højere Selv og af det, I kalder Kryon. Han har gjort det, fordi jeres planets energi giver mulighed for det. Min partner har forfinet og ryddet vejen til skiftet af energi fra den ene side af forhænget til den anden, så det sker øjeblikkeligt, som I kalder det. Tilsyneladende er der ingen forberedelse, men det er fordi han allerede er klar. Ingen forberedelse, fordi rummet er klar. Ingen forberedelse, fordi hjertets aflæsninger og modtagelser er klar.

Det er sådan, kommunikation foregår nu for dem, der har intentionen om at lytte. Øjeblikkelig kommunikation er mulig, og dagene, hvor lang forberedelse for at klargøre menneskekroppen var nødvendig, bliver færre og færre. For Menneskekroppen er klar.

Der kommer nu en gruppe ind i lokalet. De omgiver jer. Hvis du vil, kan du mærke dem. Denne gruppe vil holde jeres hænder, se ind i jeres øjne. De vil sige: "Lyt nu!" for denne besked vil kun blive givet én gang, idet det er en dybtgående besked. Den handler om tiden, I lever i, månederne, året, I lever i. Der vil være dem, der ikke er her nu, som lytter med nu og som læser med nu. Jeg ser dem. Jeg ser jer. Jeg ved, hvem I er. Denne besked er også til dig. Lyt, for jeg vil forklare nogle ting, du har brug for at vide.

Før vi begynder på undervisningen, forklaringerne, vil jeg give gruppen et øjeblik til at mærke efter. Der er en energi her. Hvis du vælger at mærke efter, repræsenterer den kærlighedsenergien. Lyt, tvivler: er du for tæt i energi til at føle Guds kærlighed? Kunne du i bare et øjeblik tro, at universet rummer mere, end du tror? Måske er der virkelig en intelligent kraft, der elsker dig og kender dit navn? Selvom du ikke oplever andre metafysiske ting her i aften, kan du så sidde og mærke, du er elsket? Er det for meget? Bare sid et øjeblik og mærk, du er elsket. Kan du åbne dit hjerte og lade det ske? Det ville være begyndelsen til at lukke os ind, et trygt eksperiment. Intet vil ske dig, kære menneske, udover en udvidet bevidsthed.

Jeg er nødt til at indlede denne besked med en kort introduktion til numerologi… med forståelsen af sammenhængen mellem energi og årstalsberegning. Alt dette gøres for at give dig indsigten om de numerologiske værdier for de foregående år og for dette, og om energierne i dem. Numerologi er læren om tallenes energi. I jeres tilfælde er det begrænset numerologi, fordi I kun bruger de hele tal, fra ét til og med ni, så det er det system, vi vil bruge også.

Ligegyldigt, hvor højt et tal er, skal det lægges sammen, indtil du kun har ét tal. Undtagelserne er dobbelttallene, 11, 22, 33 osv. Bortset fra disse master-tal, reduceres alle andre til ét tal ved at lægge dem sammen, og dette vil give dig viden om, hvad tallet betyder. Bliv ved med at lægge sammen, til du har bare et tal. Der er dem, der tvivler på værdien af denne teknik. De forstår ikke systemet og føler, at det, der gøres, er tilfældigt. Lad mig sige dette til jer igen: tilfældighed og kaos er, hvad man ofte ser som 3D-skabning, når man betragter Guds interdimensionale system. Men du vil blive overrasket, hvis du studerer numerologi. Det vil fortælle dig en masse om, hvem du er, og hvilke potentialer, der måtte være.

Der er kun ni tal i jeres numerologi: et til ni. I regner nul til at betyde ingenting, så I smider det væk. Så gør det i dette eksempel. Tag fx det kommende år, 2008. Når du lægger tallene sammen, får du ti. Så den numerologiske sum er ti. Men du er ikke færdig, før du har ét tal tilbage. Så fortsæt med at lægge et og nul sammen, så du får ET. Så energien fra næste år er et. Jeg vil fortælle, hvad det betyder om et øjeblik, hvis du ikke allerede er opmærksom på det. Det vil opstå noget inden for kommende års struktur, som du endnu ikke glædes over og ikke har tænkt over.

Lad os lege med energi og tal: 1987 var året for den Harmoniske Samklang. Lægger man disse tal sammen, får man syv (7). I numerologisk sammenhæng, har syv den hellige, ophøjede energi. Det var et helligt år for en hellig begivenhed. Det var det virkelig! Hvis du numerologisk havde set det komme, havde du haft en mistanke om, hvad der kunne være sket med din frie vilje. For i 1987 traf du et helligt valg om at ændre din fremtid.

Se numerologisk på det år, Kryon ankom, 1989. Det giver, som jeg fortalte i min første bog, ni (9). I den første bog gav jeg jer to tal at undersøge: Det første tal var nummer ni (9), det var tallet for 1989, eller nummer elleve (11). Jeg fortalte, der var to tal, der definerede tidsalderen. Jeg definerede også tallene dengang: Nitallet stod for fuldførelse, og det andet tal (der er et master-tal) var elleve. Elleve står for oplysning: 9:11-gruppen. Tilbage i 1989 havde I ingen anelse om, hvad 9:11 senere ville betyde for jer. Led efter de ord, jeg gav jer. De er der! Åh, tvivler, led efter dem, find dem for 19 år siden, de er det. Vi talte om de to tal, og tænk på, hvad de betyder for jer i dag. Betyder de frygt eller sorg, eller kigger du på deres numerologiske værdier og ser deres numerologiske besked? Den er: Afslutningen på det gamle, ind i oplysningen af det nye. Det er, hvad det handler om.

År 2002 var det år, Kryons grid-gruppe afsluttede grid'et [gitteret]. Jeg fortalte jer, de ville gøre det, og jeg gav jer årstallet. 2002 er et firetal (4). Hvis du kender dine numerologiske energier, er fire Gaia. Det er Moder Jord, en Jordenergi. Kan du se det? Det var ikke en fejl, vi valgte det år, for energien var korrekt. Alt passer sammen, alt er en del af puslespillet; alt betyder noget for den, der ønsker at se det.

Du sidder i 2007, og der er noget særligt over denne overgang. 2007/2008-overgangen er første gang, denne særlige overgangsmatematik er sket i dette årtusinde af 2000'er. Det er den første opståen efter årtusindskiftet. Læg dette sammen, og det vil repræsentere et nital (9) og et ettal (1) sammen. Naturligvis sker denne kombination hvert årti, men dette er første gang. Det er den første generation inden for 2012-overgangen! Alt dette burde have vakt din opmærksomhed. Du skulle have kigget omhyggeligt på det og sagt: "Hvad mon der kan ske, når man går fra 2007, som er et nital (9) til et ettal (1)?" Ni repræsenterer "fuldførelse", og et repræsenterer "Nye begyndelser." Vil du ikke tro, det har en betydning?

Kig nu på den numerologiske betydning af tallene, der repræsenterer afstanden mellem dette fuldførelsesår, 2007, og 2012. Afstanden mellem 2007 og 2012 er fem år. Du spørger: "Hvad betyder fem (5), Kryon?2 Fem er forandring! Hvad er den numerologiske værdi af 2012? Det er også fem (5). Bare tænk: forandring/forandring. Sig mig, hvis du tror på energi, tror du denne rækkefølge af begivenheder prøver at fortælle dig noget? Kære, jeg har bare givet jer et billede på, hvad jeg ønskede, I skulle høre og se pga. det, I har været igennem dette år (2007) og især inden for de sidste fire måneder, på vej ind i 2008.

Jeg vil fortælle jer noget nu, der er svært for min partner at forholde sig til, for det er ikke lineært. Det er anden gang, jeg har givet ham dette billede, men det er denne gang, jeg har valgt til optagelse og nedskrivning. Jeg foretrækker, han har fået denne information en gang inden. Det giver ham større klarhed, og denne besked har brug for det. [Denne besked blev også givet dagen før i San Raphael, Californien.]

2007 er et afslutningsår - en fuldendelse - selve tallet råber "færdig". Lad mig fortælle dig, hvad det virkelig er: Det er en gendannelse af en energiplatform, der vil tillade dig at træde ind i en ny begyndelsesplatform, ny og fin. Det er ikke en opgradering. Det er ikke den gamle energi, der får tilføjet nyt til sig. Det ville være lineært. Du forventer lineær forandring; du forventer, alle ting vil ske på den lineære facon. Hvis du optræner en muskel, vil du forvente, den med tiden vil blive større og større. Jo mere, du øver, desto større vil den blive. Og du overfører den samme logik til energi generelt. Men det er ikke måden, det virker på fra Spirit.

Energien, vi giver til jer nu, er interdimensionel og spirituel af natur. Den er ikke lineær. Der er noget, der er karakteristisk for dette år… Lyt! Dette er til dig. [Kryon vækker dem, der er uopmærksomme.] Der er noget, du er nødt til at kende til, for i de sidste fire måneder har energien, du stoler på; energien, du troede altid ville være der; tingene, der ville være sket i enkelhed… de skete ikke!

Tilsyneladende skete der et kollaps i stedet for en forbedring. Mange af jer havde livsudfordringer. Nogle af jer mistede helt forbindelsen til Spirit! Nogle af jer begyndte at undre jer over, hvor I var på vej hen, hvad der foregik, og hvorfor du ikke fik, hvad du arbejdede hen imod. Så jeg siger jer: Alt, hvad der sker i øjeblikket, er en tilbagespoling af alle de evner og værktøjer, I er blevet afhængige af, for at bringe dem i nul. Herefter vil gendannes og vende tilbage med fornyet og mere kraftfuldt potentiale. Tidligst i midten af januar måned i 2008 vil de være tilbage.

Så der vil være en periode fra nu til da, du må arbejde dig igennem. Vi giver om lidt nogle råd, men før vi går videre, vil vi fortælle dette: Denne konfiguration er ikke lineær. Det giver ikke mening for dig, hvorfor energien er nødt til at forsvinde, bare for den kan vende tilbage! Men det er en virkelighed, I ikke oplever på Jorden. Nogle af jer har været igennem udfordrende tider disse sidste måneder. Jeg ved, hvem der sidder her hos mig, og hvem, der læser disse ord. Jeg ved, hvem der hører denne besked. Åh, kære menneske, bebrejd ikke dig selv, for hvad er hændt, og hvad er ikke hændt. Jeg vil have, du holder ud. For det er almindeligt blandt mennesker og spejler en 3D "årsag og effekt"-oplevelse. Det er normalt, at mennesker bebrejder dem selv voldsomt, når ting ikke sker, sådan som de tror, de skal ske, spirituelt. I er vant til at være ansvarlige. Men lige nu er I ikke!

Jeg vil nu give jer to eksempler, og de vil muligvis chokere jer. I forventede ikke, jeg her ville tale om disse mennesker - disse dyrebare mennesker - en mand og en kvinde - med 2000 år imellem sig.

Jeg vil nu i dit sind tage dig med til et sted, du kender godt. Jeg ved, hvor jeg er, og jeg ved, hvor jeg taler. Jeg kender energien på dette sted i landet, så jeg vil nu give jer et eksempel, I vil forstå med jeres kultur. Forestil dig for et øjeblik jøden, Jesus. Han er på korset, korsfæstet, og tilsyneladende ved at dø. Historien siger, hvilket ikke er helt korrekt, at han råbte: "Min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Det sagde han faktisk ikke. Hvad han sagde var: "Hvor er du/I blevet af?" Mesteren Jesus mærkede en tilbagetrækning. Han mærkede, at alle hans guider, al hans hjælp ovenfra, som han regnede med, var væk. Al visdommen forlod hans krop. Han mærkede mørket indtage ham. Det gik igennem den sikkerhedsbobble, som han havde regnet med hele sit liv, som den Mester af Kærlighed og Visdom, han var, og han råbte på hjælp. Det blev bemærket, nedskrevet og givet til jer. Det er historie.

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan nogen, så tæt på Gud, kunne have sådan en oplevelse? Lige da han havde størst brug for sit følge… forlod de ham! Lad mig fortælle jer dette: Hvad han oplevede var et ikke-lineært energiskift. Han blev nulstillet for et øjeblik… bare et øjeblik, så han kunne komme ind i noget… det, der kaldes opstigningen. Derefter kom det hele tilbage. Det, der skete derefter, blev ikke bemærket. Du vidste ikke, hvad der så skete. Du hørte ham ikke udbryde "Ahhh." Det blev ikke bemærket, ser du. Guds kærlighed fyldte ham med mere kraft, end han nogensinde havde haft før. Det er på den måde, det virker, og for et øjeblik bebrejdede han sig selv for det menneske, han var. Bare et øjeblik… et øjeblik… et øjeblik betvivlede han sin tro.

Lad mig fortælle jer om en dyrebar kvinde, der levede hele sit liv under medfølelses-paraplyen. Jo ældre, hun blev, desto mere medfølende blev hun. Og hun er én af jer [i moderne tid], og hendes navn var Moder Teresa. Jeg vil gerne fortælle jer om denne kvinde. Ved I, hun døde sorgfuld? Du spørger måske dig selv: "Hvorfor døde en kvinde, som var så tæt på Gud, sørgende? Med alle de ting, hun havde gjort - med den ærbødighed, der omsluttede hende - en helgen selv - hvorfor skulle hun dø sørgende?" Det var fordi, hun var et lineært menneske, der ikke forstod energiskiftet, der overgik hende.

År før sin død, på sin sti, skiftede hendes energi. Hun havde fortjent det, og hun blev nulstillet for et øjeblik. Den gamle station, hun pleje at indstille sig til, var væk, og en ny frekvens kom, tiggede hende om at ændre måden, hun arbejdede på, så hun kunne finde den og blive glædesfyldt… med mere kraft og medfølelse end nogensinde før. Men hun forstod det ikke. Hun troede, hun var blevet forladt - havde mistet forbindelsen.

Hvordan kunne Gud finde på at gøre det? Hvorfor ville Gud forlade en helgen i medfølelse? Og jeg vil fortælle jer sandheden: Det gjorde Gud heller ikke! Det, der skete, var, at hun misforstod energiskiftet. Det er det samme, der sker over det hele i øjeblikket. Det forsvinder en anelse, så det kan komme stærkt tilbage med nye egenskaber. Og denne smukke, medfølende kvinde forstod ikke, hun blev bedt om at stille ind på den næste station, bogstaveligt talt skifte måden, hun mediterede, måden, hun kontaktede spirit. Hun ville være nødt til at forlade den skik, hun var blevet oplært i, og tale direkte til mesteren. Men hun fortsatte sin gamle metode, og intet skete. Det, at hun arbejdede med den gamle energi, holdt hende i et fængsel, og derfor døde hun sorgfuld. Åh, men hun mistede aldrig sin medfølelse, for det var til sidste øjeblik hendes gave.

Bebrejd ikke dig selv for det, der er indtruffet de sidste måneder, for det er udfordrende tider. Vi har nogle råd til jer gennem denne tid: 1) Ændr ikke din sti. Lav ikke nogle større ændringer på grund af det, der er sket, eller på grund af, hvordan du føler nu. Disse tider er særligt udfordrende for Lysarbejdere. Tilsyneladende har du mistet din forbindelse et øjeblik. Klar dig igennem resten af året. Vid at energien meget snart vil skifte. I anden uge af januar vil du vide, den er tilbage, og du vil begynde at mærke den forfriskende brise af dit lys… som du er vant til.

Nogle af jer har mærket det tydeligere end andre. Nogle af jer er vedblevet at være centrerede, så I kun har oplevet en smule af dette. Andre af jer har været ulykkelige! I har ikke forstået, jeg taler til mange, der ikke befinder sig i dette rum [dem, der læser og lytter senere]. Bebrejd ikke jer selv!

Jeg har et andet råd: Mange af jer vil føle, energien vedbliver at bevæge sig baglæns. Kommunikation afbrydes, hvilket er karakteristisk for almindelig tilbagegang, men i dette tilfælde er det kommunikation med systemet. Når du forlader stedet, vil det fortsætte som en konstant baglæns bevægelse. Det forklarer, hvorfor du ikke kan sove - hvorfor meditation er sværere.

Det andet råd er: Tag ingen chancer og vær forsigtig - sen til vrede og hurtig til tålmodighed. Lysarbejder, lyt til mig. Vær i de næste uger sen til vrede og hurtig til tålmod. Visse af de værktøjer, du har regnet med de sidste år, er i øjeblikket svagere end nogensinde. De er nødt til at gå ned for at komme tilbage.

Dette feriesæson bringer familier sammen, men nogle gange er det, så gnisterne flyver, ikke? Hvis du fornærmes verbalt, ønsker jeg, du svarer tilbage i kærlighed. Tiden er kommet til at praktisere din viden, selv uden fornemmelsen af englen ved siden af dig. Vær sen til vrede - langsom til at tale - svar med kærlighed - græd senere. Relationer har det med at briste i denne tid. Limen, der holder dem sammen, er ofte strakt til det yderste i denne tid med minimal energi, inden det vender tilbage. Jeg fortæller dette, så du ikke træffer nogen hastige beslutninger. Besvar udfordringerne med kærlighed og stå fast. Du har været i det fire måneder nu, og det bliver ikke værre. Men det vil fortsætte lidt endnu.

Lad os nu tale om de Gode Nyheder. 2008 vil bringe dig et nyt værktøjssæt. Dem, der ved, hvordan man med-skaber, vil opdage, at dette bliver langt nemmere, end det har været før. Nogle af de ting, du har ventet på, beskederne, du har ventet på, overfloden af synkronisitet, du har ventet på, er endelig klar til, du kan realisere dem.

Jeg ved, hvem der er her. Jeg ved, hvem der lytter. Jeg ved, hvem der læser. Dette er beskeden omkring et par måneder, men det er en tidløs besked om, hvordan Spirit arbejder med denne slags trappetrin af energi under vigtige tider. Dette er især sandt i den første del af årtusindskiftet, især da I er på vej mod 2012. Nye medskabelses-evner er på vej til jer. Min partner gav jer nogle råd i dag [igennem seminaret]. Jeg gav dem til ham, og det var, at med-skabelse kræver synkronisitet. Synkronisitet kræver, at du rejser dig op og går og er og gør for at møde dem, der vil skabe synkronisitet med dig og for dig. Gud vil ikke lade miraklerne ske, mens du sidder og beder.

Så i disse tider er rådet: Bevæg dig ikke for hurtigt. Svar med kærlighed. Vær tålmodig. Og imens dette sker, mærk Guds Kærlighed, der aldrig forsvinder. Alle værktøjerne kan forsvinde et øjeblik, men Guds Kærlighed er evig.

Og så er det, mit medbragte følge forsvinder… eller også gør det ikke? [Kryons humor] Vi siger jer dette: Når I rejser jer fra jeres stole eller stopper med at lytte eller stopper med at læse… hvordan kan I så tænke jer at tage nogle af os med? Noget af energien, jeg giver lige nu, er muligt at tage med. Så selvom Kryon forlader jer, bliver noget af energien i en interdimensionel tilstand. Den omgiver jer, klar til at trænge ind i jeres bevidsthed og lindre jeres Højere Selv. Det er jeres valg.

Kære Lysarbejder, kære planet-ændrer, der er et potentiale i dig, du ikke indser. Selv disse af jer, som ikke tror på noget af det, der her sker, er involverede. Medicinmand? [Kryon taler til en tvivlende blandt publikum.] Du har vidst det hele dit liv, har du ikke? Tro, hvad du vælger, min ven, men ofr aldrig Guds kærlighed.

Gå med fred - svar med kærlighed - til vi mødes igen - Jeg er Kryon, Menneskeelskeren. Og sådan er det.

Kryon.



Tilbage til kanaliseringer
Forsiden