|
|
Den
Guddommelige Konstellation oversat af Tina Johannesen solenslys@live.dk |
![]() |
| Kryon kanaliseret gennem David Brown D. 1.april 2010 i Rosario, Argentina
Hilsen kære I, jeg er Kryon i magnetisk tjeneste. Det er vidunderligt at være her denne aften i Rosario. Der er mange, mange forandringer på vej til denne planet. En hel ny verden er på vej. Der vil ske store, store forandringer her i Latin Amerika; Latin Amerika kan bedst beskrives som en flaske champagne, og sølvpapiret omkring flaskens top er endnu ikke blevet åbnet, og proppen er endnu ikke sprunget. Der er mange, mange forandringer; en fuldstændig ny bevidsthed er på vej til denne planet. En helt ny verden, hvor ingen siger "nej" til jer eller fortæller jer, at I kun drømmer. I er på vej ind i den sidste fase af den menneskelige udvikling, og på vej ind til en totalt ny tilstand af væren. Indtil nu har de stærkeste mænd fået, hvad de ville, jo stærkere , jo mere magtfuld, jo mere maskuline, jo mere kunne I få på denne jord; og langsomt men sikkert er dette ved at ændre sig. Den nye energi bringer healing til jeres maskulinitet, den vil bringe jer et nyt trossystem og en ny struktur og en ny tilstand af væren; en ny måde at opfatte jer selv på. Kærligheden vil flyde, så tillad jer selv at forbinde jer med hinanden gennem jeres hjerter og tillad kærligheden at flyde gennem rummet. Tillad jeres kroppe at slappe af, tillad jeres øjne at lukke sig og fald ind i jeres kroppe. Fald dybere og dybere og dybere. Og tillad jeres hjerter at åbne sig en lille smule mere end de allerede er, og sende kærlighed til alle i rummet og modtag kærlighed fra alle i rummet. I er begyndt på denne rejse ind i en ny verden; en verden af kærlighed, en verden, hvor negativitet er fuldstændig opløst; endnu engang: en verden af kærlighed, af frihed og af glæde; for jeres bevidsthed vil udvide sig endnu hurtigere i de næste par måneder end den allerede har udvidet sig. Tillad jer selv at komme tættere og dybere ind i jeres kroppe, dybere og dybere og dybere. Tillad jer selv at føle, hvad end det er I føler. Healing kommer gennem følelsernes verden; faktisk kommer hele livet fra følelsernes verden. Livet er en følelse, det er ikke kun en intellektuel proces, for følelser skaber tanker, som skaber jeres realitet, og tanker skaber følelser, som skaber jeres realitet. Jeres indre verden er klart den mest vigtige verden, for hvad end der sker i jeres indre, skaber I, i den ydre verden. Jeres ydre verden er et spejlbillede af jeres indre selv. Hvad end der sker i jeres indre verden vil blive kopieret i jeres ydre verden; dette kan være noget svært at forstå. Jeres følelser og jeres energier skaber en projektor, som projekterer ind i jeres ydre verden. Alle er på en rejse for at efterligne solsystemet. Vi er her for at blive ligesom Solsystemet, afhængig af jeres familiesystem og jeres sociale forbindelser. Det er afhængig af hvor tæt jeres indre verden er på Solsystemet; jeres fader repræsentere Solen, jeres moder repræsentere Jorden og jeres indre barn repræsenteres af Månen. Jo lettere og mere kærlig jeres barndom har været, jo større er sandsynligheden for at I vil skabet jeres realitet ud fra kærlighed. Jo stærkere o jo mere oplyst jeres fader var, jo nemmere vil det have været for jeres moder at være i hendes feminine/moderlige realitet. I må huske på, at det vi taler om i aften er om jeres indprægning, så jo stærkere jeres fader var, jo mere sandsynligt er det, at Solen vil skinne i jeres liv. Det er tid til at Solen skal skinne kære venner. Vi er her for at gå ind i en helt ny verden, et helt andet synspunkt, en fuldstændig ny måde at leve på, og dette har været tilgængelig de sidste to tusind år. Meget information er blevet undertrykt, og hvad I hører her i aften har været hemmeligholdt i to tusind år. Det kan være meget svært at forstå; tillad disse energier at komme ind i jeres kroppe, de er kærlighedsenergier. Den nye verden handler om kærlighed og om at skabe en kærlig realitet. I bliver akkurat som en familieenhed i jeres indre, jo mere jeres fader elskede jeres moder, jo mere jeres fader kunne holde om jeres moder, jo mere feminin energi strømmede der til jeres indre barn, som så fuldstændig ville kopiere, hvordan jeres indre familieenhed virker (helt ned i atomer). Familieenheden forestiller universet og især Solsystemet; jo mere jeres fader er som Solen, jo mere vil Solen skinne i jeres liv. Tillad jeres kroppe at slappe af og lad følelserne i kroppen komme og gå; lad følelserne komme og lad følelserne gå; kærlighed er som en flod, den flyder altid, og hvor der har været fortræd i jeres liv, vil fortræden stoppe kærlighedsflowet. Jo mere indre arbejde I gør, jo mere vil det tillade floden af kærlighed at flyde; vandet i floden er jeres feminine side og bredderne er jeres maskuline side. Jo stærkere jeres flods bredder er, jo mere kan kærlighedens flod flyde mellem disse bredder. Pga. verdens historie vil bredderne på jeres flod være naturligt svækkede. Vi er her i aften for at styrke bredderne ved jeres flod, og tillade disse bredder at blive stærkere, så I kan tillade mere og mere kærlighed at flyde igennem jer. Tillad jer selv at forbinde jer med Moder jord gennem jeres fodsåler og jeres rod chakra. Forestil jer at der er et smukt lyserødt hjerte i midten af Moder Jord, og se dette lyserøde hjerte banke. Lad følelserne i jeres kroppe komme og gå i tro Latin Amerikansk stil. Lad følelserne komme og gå. Tillad jer selv at gå ind i dette smukke lyserøde hjerte i midten af Moder jord. Tillad jer selv at suge dette smukke lyserøde lys, i midten af dette smukke lyserøde hjerte, til jer, for det lyserøde er moderens energi. Tillad jer selv at suge dette lyserøde lys til jer, at blive som en svamp der bare suger dette lyserøde lys til sig og overgiver ethvert problem I måtte have med jeres mødre til Moder Jord, ethvert problem, som I kender til, og alt det I ikke kender til. Tillad Moder Jords kærlighed at flyde. Tillad jer at rengøre og rense jeres hjerter; tillad rummets kærlighedsenergi at opløse de steder, hvor der er nogen som helst smerte eller modstand i jeres hjerte, en hvilken som helst blokade. Jeres spirituelle guider overvære dette, de sidder ved jeres fødder i ærefrygt og i kærlighed for den rejse I har været på, og de er her for at forbinde jer dybere til Moder Jord. Lad kærligheden opløse hvad der end er i jeres hjerter, tillad jeres hjerter at blive fyldt med kærlighed og giv slip på alle de gamle sår og ubalancer. Lad kærligheden flyde. Tillad nu en forbindelse til Den Store Centrale Sols hjerte. Se det smukke
grønne hjerte i midten af Solen, og tillad Den Centrale Sols energi
at flyde gennem jeres krone chakra, jeres tredje øje, gennem jeres
hals, gennem jeres hjerte, gennem jeres Solar Plexus, jeres hara chakra
og jeres rod chakra, og forbliv forbundet med Moder Jords hjerte. Tillad
jer selv at blive i disse energier. Føl disse energier og vær
med disse energier, og tillad disse energier at opløse enhver blokade
i jeres kroppe. Tillad kærligheden at flyde, for dette er moderens
kærlighed og faderens kærlighed til barnet. Hvor end I oplever
jeres indre barn, tillad da denne kærlighed at flyde, tillad den
at holde om barnet, og tillad jer selv at blive holdt om af denne energi,
for det er meningen at det skal være sådan; det er meningen,
at I skal have en hel og fuld forbindelse til Himmelfaderen og en hel
og fuld forbindelse til Moder Jord. Hvad der sker indeni jer skaber alle problemerne i jeres liv, så når I finder problemet indeni jer, kan I fylde dette problem med kærlighed og problemet i jeres ydre verden giver slip. En af de vigtige ting I må forstå er, at jeres energisystem, når det er i perfekt harmoni, er fuldstændig det samme som vores solsystem. Solen rummer 95% af energierne i solsystemet, så energidøren til healing går gennem jeres fader. Tillad jer selv at huske jeres fader, og lad Spirit bringe jer et hvilket som helst billede, som I har brug for at se og observere hvordan han er. Tillad kærligheden at flyde. Lad kærligheden flyde gennem jer og ind i jeres fader nøjagtig som I ser ham. Jo stærkere og mere kraftfuld I kan forestille jer jeres fader, jo stærkere og mere kraftfuld vil jeres forbindelse til Den Centrale Sol være, og jo mere energi vil der flyde gennem jeres kroppe. Solen holder om Jorden altid, altid, altid; og det er jeres faders opgave at holde om jeres moder, som Solen holder om Jorden. Jo mere sikker og jo mere tryg jeres moder føler sig, jo dybere og dybere kan hun være i sin femininitet og tillade jeres indre barn at føle blødhed og nænsomhed fra dets indre moder. I må huske, at alt dette er indre arbejde, alt dette sker inden i jer. Hvad end der sker i jeres indre, skaber I kærlighed med i jeres ydre. Hvis I har en kærlig og omsorgsfuld fader inden i jer, vil I skabe kærlighed og omsorg med jeres maskuline og feminine energier, hvilke vil forenes og flyde sammen. I har brug for dette flow for at skabe jeres realitet. Rosario er bygget på bredden af en meget stor flod, I ser aldrig denne flod tørre ind, floden flyder altid og sådan er kærlighed. Hvis I fordømmer floden standser flowet. Det der stopper kærlighedens flow er det, som gør ondt inde i jeres kroppe. Tillad kærligheden at opløse de blokader, der måtte være. Tillad kærligheden at flyde ind i et hvilken som helst barndomstraume, som jeres fader måtte have fået. I er ligesom et spejl. Jeres energi er fuldstændig den samme som jeres faders, jeres energi er fuldstændig den samme som jeres moders. Jeres faders energi er summen af hans forældres energi. Nogle ting ændre sig aldrig og dette er måden jeres karma fungere på. Dette er måden jeres lektioner viser sig for jer i jeres liv. Jeres familie indeholder jeres lektioner. Hvad end der er ubevidst vil lærdom, forståelse og kærlighed gøre bevidst. I vil lære og forstå denne lære, og I vil aldrig glemme den når den først er fuldstændig lært, for alle jeres lektioner befinder sig i den følelsesmæssige verden. Og igen: hvad I end tænker og føler, vil I skabe. Så når I har det godt er jeres realitet god. Når I har det dårligt, så virker jeres realitet knap så god. Dette sker selvom det er den samme realitet, som da I havde det godt! Så observer altid hvordan I har det og vær i følelserne. Hvis nogen gør jer vrede, så vid at vreden er inden i jer. Hvis I bliver vrede på dem i den ydre verden, giver I energi til det aspekt af jer selv, som er vredt. Hvorimod, hvis I fjerner jer selv fra den position og finder det aspekt af jer selv, som er vredt og bruger jeres energi på at heale denne vrede, i stedet for at ændre på den person, som gjorde jer vrede, så vil I aldrig igen blive vred af denne grund. I vil have brugt alt jeres energi på at opløse vreden og til at heale jer selv. Ellers vil det vrede aspekt af jer selv få mere og mere magt i jeres indre verden. Det er meget vigtigt at lære jeres følelser at kende; observer dem i forhold til jeres ydre verden og det, som I skaber. Portalen til healing går gennem jeres indre fader, og det er jeres opgave at gøre jeres indre fader til en kraftfuld Sol-del af jer selv, som stråler kærlighed og solskin udover hele jeres liv. Tillad jeres kroppe at slappe af og lad følelserne komme og lad følelserne gå. Ved at tale sådan bringer vi mange følelser ind i jeres kroppe, og de følelser skal sættes fri og transformeres. Giv slip på blokaden så at I, i næste nu vil skabe mere og mere af jeres liv i kærlighed. Kære venner, denne verden tilhører jer, det er jeres verden. Føl mens I giver slip på disse blokader, føl den kærlighed, som begynder at flyde i jeres kroppe. Vi er her for at skabe en kærlig verden, et kærligt samfund, et samfund som tilhører alle, et samfund hvor ethvert menneske kommer med deres guddommelige væsen, et samfund som er baseret på kærlighed og ikke penge. Kærlighed er fuldstændig universel, kærlighed er denne verdens energi. Meget snart, kære venner, vil kærlighed blive fællessproget; verdens vej. Det er den nye energi. Det er den nye verden. Der er et gammelt menneskeligt ordsprog, der siger, at kærlighed overvinder alt, og kærligheden har fuldt ud til hensigt at flyde gennem verdens finansielle systemer; de finansielle systemer er skabt af alle og kærlighed vil ikke længere kunne manipuleres. I er på vej ind i en meget anderledes verden, og forandringer er ofte smertefulde og ofte skræmmende. At give slip er ikke let, at give slip på det I ved og kender, er ikke let. At give slip kan kun ske i en tilstand af afslappethed, så tillad tanker om hvad I synes er sjovt, lad dem komme ind i jeres sind ligegyldig om disse tanker er sande eller falske, lad dem komme og lad dem gå. Tillad tankernes flow som en flod, især hvad I har af tanker omkring penge, lad dem komme og lad dem gå. Hvad I end føler omkring penge, lad følelserne komme og lad følelserne gå. Dette er jeres verden, jeres energier tilhører jer; I er denne verden, og verden er totalen af alles drømme. Så drøm jeres drøm. Lev jeres drømme. Vær jeres drømme. Lad følelserne komme og lad følelserne gå. I er alle på vej ind i en ny verden, en verden, hvor I skaber, men i denne nye verden vil I skabe gennem kærlighed. Tillad jer selv at gå ind i den nye verden, og tillad jeres energier at blive højere og højere, og tillad denne dybe, dybe forbindelse med det guddommelige, og giv slip på alt det der ikke arbejder for jer. Lad jeres nye verden komme til jer, lad jeres drømme komme til jer, og giv slip på alt det, der stopper jeres drømme, og tillad jer selv at blive ét med universet. Føl enheden, bare lad følelserne komme og lad følelserne gå. Gå i fred, Gud velsigne jer og ha det godt. Dette er Kryon som takker af. TAK.
|
||