Grunden til, at Obama underskrev ny lov: US National Defense Authorization
Act. Syn på verdens tilstand. Lysets betydning for kroppen. Ændringer
i Nirvana. Sjæles overgang og andre udviklinger i løbet
af i år. Ingen væbnede konflikter med Iran eller Nordkorea.
Illuminati`s nyere historie i USA, baggrund om præsident Barack
Obama
1. Dette er Matthew med kærlige hilsner fra alle sjæle på
denne station. I disse første dage i jeres nye år ser vi,
at energi-strømningerne for de fleste mennesker bevæger
sig langsomt. For nogle kan dette indikere et suk af opfyldelse og tilfredshed,
nu hvor alle ferieforberedelserne og festlighederne er overstået.
For andre kan det være en gradvis aftagen af den tristhed, der
intensiveredes under jeres traditionelle højtid med helligdage
og tid til familien. For enhver begivenhed gælder det, at en tilbagevenden
finder sted til livets rytme med dets sædvanlige tempo i ansvar
og interesser.
2. Fra andre områder strømmer energibølgerne i stedet
direkte frem med støt stigende styrke eller også flakker
de febrilsk hid og did. Disse bevægelser afspejler henholdsvis
en målrettet aktivitet af lysets kræfter og de mørke
styrkers vandvid, hvis blotte fodfæste på de tidligere højborge
er ved at glide væk.
3. Langt de fleste af jeres befolkninger har overhovedet ingen idé
om disse energi- ekstremer. De ser jeres verden som tumultagtig, og
deres tanker spænder fra fortvivlelse til forsigtig optimisme
i forhold til kort- og langsigtede resultater. Manges udsyn er stærkt
påvirket af jeres analytikere - personer, I anser for eksperter
inden for deres respektive fagområde, så som økonomien,
nationale anliggender, udenlandske relationer, militært beredskab,
valgprocesser eller religiøse ideologier. Og deres forudsigelser
af fremtiden er baseret på historiens hidtidige forløb.
Intet i jeres historie gælder endog for selv den dag, vi lever
i her og nu.
4. Derfor har hverken masserne eller analytikerne den rette viden til
at vurdere, hvad der skal komme. Langt mindre omfanget og hastigheden
af de ændringer, som denne enestående æra i universet
fortsætter med at udfolde. De ved ikke, hvad I ved: I slutningen
af dette magiske år 2012, vil Jorden befinde sig på tærsklen
til fjerde tæthedsgrad, hvor intet med mørkets lave vibrationer,
kan komme ind.
5. Derfor vil de kommende måneder blive udfordrende for lysarbejdere.
I kommer til at måtte håndtere andres forvirring og bekymringer,
mens de kæmpemæssige forandringer kommer lige efter hinanden,
med kun små pusterum i mellem, for at folk kan tilpasse sig til
dem alle. Som vejvisere vil I - ved ganske enkelt at VÆRE, dem
I er - videregive en følelse af ro og tillid til personer omkring
jer. Og de, der er interesseret i at høre, hvad I ved, vil kunne
dele jeres begejstring om, hvad der foregår.
6. Der er dog nogle lysarbejdere, der betvivler, om alt, hvad vi har
fortalt jer vil være fuldført ved udgangen af året,
virkelig vil kunne nå at blive det. Selvom dette er lidt skuffende
for os og andre oplyste væsener, som også har fortalt, at
Jordens Gyldne Tidsalder er nært forestående - og allerede
findes i kontinuummet - forstår vi jer godt. I har stadig at gøre
med tredje tæthedsgrads lineære tid, og det er kun indenfor
denne tidsramme I kan beregne, hvor lang tid en livsændrende udvikling
vil tage.
7. Lad venligst fortiden være, hvor den hører
til - i fortiden! Og betvivl ikke et øjeblik, at alt, hvad der
skal ske, vil ske!
8. Det er Jordens skæbne at forlade tredje tæthedsgrad,
når en universel cyklus åbner et astralt vindue i slutningen
af dette år, og på det tidspunkt vil ingen med et mørkt
sind og hjerte blive efterladt på planeten. Det kan synes urimeligt
hårdt, som om nogle enerådende doms-processer simpelthen
vil fjerne dem. Men det er ikke således, det hænger sammen.
Der findes personer, der har sammensamlet formuer på uærlig
vis, hensynsløst opnået magt og konsekvent nægtet
det lys, der konstant har været til rådighed for dem. Så
både deres sjæle og kroppe kommer til at "betale prisen,"
kunne man sige.
9. Det er lyset i en krop, der forvandler dets kulstof-baserede cellestruktur
til den krystallinske form, der gør kroppen i stand til at leve
i de høje vibrationer af energiplaner ud over tredje tæthedsgrad.
I oldtiden ændrede stærke, mørke civilisationer helt
bevidst svagere civilisationers DNA, for at reducere disse folks evne
til intelligens og åndelig bevidsthed. Det påvirkede også
deres kroppe. Krystallinske celler blev nedbrudt til kulstof- strukturen,
der kan og blev programmeret til sårbarhed over for alle former
for sygdom, og med en meget kortere iboende levetid end i tidsaldre
for længe, længe siden, set med jeres tidsbegreb.
10. Infusionen af lys, der gjorde Jorden i stand til at overleve sin
dødskamp for ca. 70 år siden, genopretter gradvist det
"stjålne" DNA i lys-modtagelige individer. Men ikke
alle er modtagelige. En krop uden lys, bortset fra den inderste gnist,
der er dens livskraft, kan ikke leve i de vibrationer, der bliver fremherskende
på Jorden. Den vil dø af en af de årsager, som længe
har været gældende for Jordens beboere. Nogle indflydelsesrige
personer, som du kan se i TV-klip, er i virkeligheden kloner af de personer,
der er døde. Kroppe med en lille grad af lys ud over den omtalte
inderste gnist, kan holde lidt længere, men også de vil
forsvinde, efterhånden som vibrationerne bliver stadig kraftigere,
jo tættere Jorden nærmer sig tærsklen til fjerde tæthedsgrad.
11. Hvad der vil ske med de sjæle, som skabte disse kroppe for
at tjene dem i dette liv, er en anden sag. Så længe Nirvana
har været Jordens spirituelle verden for efterlivet, har energi-registreringen
af personer, som valgte mørke veje, automatisk ført dem
til den tilsvarende energi i det laveste af Nirvanas fleksible lag.
De mørkeste væsener er blevet ført til den lillebitte
fortættede klode/kugle [engelsk: "orb"] i nærheden
af jeres måne - det nogle religioner kalder helvede - hvor tætheden
passer til disse sjæles liv. Da de frygter lys, bliver kun et
knappenålshoved af lys konstant strålet til dem. Hvis de
modtager det, flyttes de til Nirvanas laveste lag, hvor lyset er kraftigere.
Og hvis de vælger at modtage det, tager de det næste skridt
op ad stigen af intelligent og åndelig bevidsthed. Og så
fremdeles.
12. Nirvana opstiger imidlertid sammen med Jorden og hendes lysfyldte
beboere. Snart vil disse lave lag og den lille mørke kugle ikke
længere være nødvendige som en del af jeres åndelige
verden. Ved guddommelig nåde, får sjæle i disse lave
placeringer ekstraordinære muligheder for at absorbere lys, så
de kan inkarnere i civilisationer i tråd med den grad af lys hver
sjæl accepterer. Sjæle i den lille kugle bliver energetisk
placeret på steder med tilsvarende tæthedsgrader, der tjener
som åndelige verdener for civilisationer med lav tæthedsgrad.
Når den lille kugle bliver lettet for dens tidligere indbyggeres
tæthedsgrad, kan den begynde et nyt kredsløb eller dematerialiseres.
13. Sjæle - måske milliarder - der IKKE har hang til mørket,
vil ligeledes forlade Jorden i løbet af de kommende måneder.
Nogle valgte i deres sjælskontrakter aktivt at deltage i overgangsfaserne
af Jordens opstigning, og fra Nirvana at kunne se hele panoramaet af
planetens triumftog ind i fjerde tæthedsgrad. Andre inkarnerede
for at drage fordel af denne enestående mulighed for at opnå
balance ved at færdiggøre tredje tætheds karmiske
lektioner. Og når de gør det, vil de ivrigt tage af sted
for at starte en åndelig levetid som højere udviklede sjæle.
14. Mange millioner, som de millioner før dem, vil anmode om
ændringer i deres sjælskontrakter, så dette liv kan
overstås hurtigere end bestemmelsen i deres kontrakter. Deres
anmodninger vil blive imødekommet med ære. Dels for at
afslutte deres lidelser, der overstiger, hvad de havde valgt at opleve,
og for at reducere den negativitet deres lidelser forårsager på
planeten. Jorden vil blive bestrålet med lys fra Nirvana, og i
Nirvana vil de få fuld belønning for kontraktens afslutning
og fortsætte fremad i sjælsudvikling.
15. Mange, hvis religiøse eller videnskabelige overbevisning
er fundamentet for deres liv, vil vælge at forlade Jorden, i stedet
for at acceptere de kommende sandheder, som adskiller sig dybt fra,
hvad de har lært. Mennesker, som erhvervede sig rigdom under de
gamle systemer, kan være så bange for at miste alt, når
den globale økonomi kollapser, at de vil forlade Jorden, før
de når at opdage, at nye systemer vil fungere uproblematisk og
retfærdigt under kyndige ledere med moralsk og åndelig integritet.
16. Der vil ikke finde nogen egentlig massedød og overgang til
det hinsides sted, snarere vil et større antal mennesker end
hidtil dø. Det er sandsynligt, at der blandt dem vil være
medlemmer af jeres familie, venner, kolleger eller naboer. Hvis I har
dem særligt kære, så trøst jer med at vide,
at der langs opstigningsvejen fra fjerde til femte tæthedsgrad
vil finde glædelige fysiske genforeninger sted mellem sjæle
på planeten og dem i Nirvana.
17. Med det, vil vi vende tilbage til vores forsikringer om, at al mørke
på planeten vil være borte et år fra nu. De mennesker,
der stadig befinder sig på Jorden til den tid, vil være
fyldt med lys, forenet i fred og gensidig respekt, og livet vil være
i harmoni med naturen.
18. Hjælp på stedet fra vores universelle familie udenfor
planeten er en anden faktor, der vil gøre det muligt at lave
dramatiske ændringer hurtigt. Deres teknologi og fremkomsten af
jeres egen, som Illuminati længe har holdt skjult, vil eliminere
alle former for forurening, fremskynde genoprettelsen af miljøet,
producere en overflod af ernæringsrigtige fødevarer, ende
sygdom, moderere klimaet globalt; indføre nye former for produktion
af energi, transport, byggematerialer og helbredelsesmetoder. Ingen
af disse fordele vil dog nå deres højdepunkt i løbet
af dette år. Så snart I lever i den Gyldne Tidsalder, vil
jeres evner fortsætte med at ekspandere i bevidsthed og manifestation,
men set fra i dag til slutningen af december 2012, vil I blive forbløffet
over fremskridtene på de ovennævnte områder.
19. Da bolværket for Illuminatis kontrol i lang tid har befundet
sig i USA, har alt af økonomisk og politisk betydning i dette
land ligeledes betydning for resten af verden. Folk i alle lande spekulerer
over, hvad denne regering vil gøre i forhold til Iran og Nordkorea.
Så vi vil sige, at I kan forvente mere hård retorik, men
der vil ikke blive nogen eskalering til væbnede konflikter.
20. Der er også stor interesse for, hvad der foregår inden
for det republikanske parti. Hvem der bliver partiets kandidat, hvem
der vinder præsidentvalget, og hvad der vil ske med landets økonomi
i de mellemliggende måneder. I november vil så meget have
fundet sted i hele verden, at den nuværende politiske situation
i USA vil være lige så ubetydelig som et støvkorn
i en hvirvelvind, og økonomien på globalt plan vil være
blevet stabiliseret. [o.a. Præsidentvalget i USA finder sted 6.
november 2012]
21. Nogle tvivler på, at Barack Obama er den højt udviklede
sjæl, vi og andre budbringere på høje stationer har
fortalt jer, han er. Han opfattes som en følgesvend i lluminatis
fodspor. I vil selv kunne se sandheden om, hvad vi har fortalt jer,
men fordi hans rolle i jeres verden er af afgørende betydning,
vil vi tale om hans stilling vs. Illuminatis dagsorden.
22. Først skal vi dog omtale et emne i de mails, der har oversvømmet
min mor, fra folk der har udtrykt alvorlig bekymring for det ildevarslende
forsvarslovforslag [o.a. "US National Defense Authorization Act"
-> http://politiken.dk/udland/ECE1494873/bekymret-obama-underskriver-ny-lovpakke/].
Obama underskrev lovforslaget, ikke fordi han går ind for det,
men fordi han ved, det ikke vil være i kraft længe nok til
at have megen, om nogen anvendelse.
23. Vi har nævnt i flere meddelelser, at ethvert lands vedtagne
eller planlagte love, udtænkt med mørke formål, vil
blive fjernet. Integrerede aspekter for at klargøre vejen for
Jordens Gyldne Tidsalder er følgende: ophævelse af alle
uretfærdige og skadelige love, regulativer og samfundsinteresser
samt afslutning af alle skadelige systemer og praksis'er.
24. Nuvel, på et tidspunkt havde Obama den trofaste opbakning
fra nogle individer i en af de to fraktioner inden for Rockefeller-gruppen
af Illuminati. Her lidt baggrundsviden: Navnet Illuminati, der betyder
"de oplyste," daterer sig kun tilbage til slutningen af det
18. århundrede. Men mørket, der inspirerede de oprindelige
medlemmer, havde dets rødder tilbage i oldtiden. Den lille skare
af europæere gav simpelthen sig selv det navn, de følte,
de havde fortjent. Og med tiden blev Illuminati et "paraply"
navn for de mange forskellige organisationer eller grupper, som efterfølgende
medlemmer infiltrerede eller dannede.
25. I overensstemmelse med Illuminatis hensigt med at opnå positioner
af overlegenhed over masserne, udvidede de deres rækkevidde til
den "Nye Verden". Medlemmerne i Europa blev kendt som Rothschild-gruppen
og dem i kolonierne som Rockefeller-gruppen. De to grupper arbejdede
i fællesskab om at dominere landene økonomisk og politisk,
og inden for kun et par årtier efter at USA vandt deres uafhængighed
fra det britiske kolonistyre, havde Illuminati vundet fodfæste
i den spirende regering. Fra da af har de været landets "tavse
regering". Ikke alle præsidenter har været medlemmer,
men andre, der var medlemmer, har kontrolleret den endnu mere magtfulde
Kongres.
26. Efter at ego, grådighed og begær om at komme øverst
ødelagde sammenhængskraften i de to grupper, forfulgte
begge fortsat det samme mål om verdensherredømme, og denne
fælles stræben førte til blodige kampe om overherredømmet.
Til sidst skabte disse egenskaber, som havde forårsaget splittelsen
mellem de to grupper, ligeledes interne magtkampe inden for hver enkelt
gruppe. Det resulterede i fjendskab og kamp om dominans i gruppens stridende
fraktioner. Og da kampene brød ud inden for de fraktioner, splintredes
de i mindre enheder.
27. Uanset om gruppernes fraktioner eller de opsplittede enheder i fraktionerne
har hovedsæde øst eller vest for Atlanterhavet, opererer
de i hele verden, og navnet Illuminati gælder for alle. De omtaler
ikke sig selv ved dette navn, der findes ingen liste over medlemskab,
og deres eneste punkt af enighed er retten til at regere verden uanset
med hvilke midler.
28. Vi bevæger os nu fremad: En af Rockefeller-fraktionens splinter-enheder
var fast besluttet på at få Hillary Clinton som amerikansk
præsident. Naturligvis var en anden enhed imod. Og ved at udforske
mulighederne for, hvem der havde det største potentiale til at
blive folkets valg, besluttede de sig for, at Obama var den bedste.
Ja, valg er blevet manipuleret i 200 år, mere eller mindre. Men
efter splittelsen i Rockefeller-lejren hændte, har begge fraktioner
og senere deres splinter-enheder haft del i svindlen. Efter ramaskriget,
hvor Højesteret erklærede George W. Bush for 2004-valgets
sejrherre, blev kandidaternes popularitet hos vælgerne en del
af overvejelserne i 2007 `s primære valg. Folk var nødt
til at blive ført tilbage til en tro om, at deres stemmer vitterlig
gjaldt.
29. Uden magten fra nogen af Illuminati bag sig, ville Obama ikke kunne
have løftet sig til Det demokratiske Partis kandidat, det første
vigtige skridt til han blev valgt som præsident. Og dette var
velkendt for mester-planlæggerne af Jordens Gyldne Tidsalder.
Den sjæl, der inkarnerede som Barack Obama, og de sjæle,
der ville støtte ham mange år senere, og alle jer, der
råbte for at deltage i Jordens opstigningsproces vidste det også,
men ingen kan huske det.
30. Det var også kendt, at infusionen af lys til
Jorden ville hæve den kollektive bevidsthed og spirituelle klarhed.
Det ville fremskynde folks fokus på at afvikle krige, uretfærdigheder,
bedrag, korruption, fattigdom og tyranni, som alle er blevet begået,
forlænget eller assisteret af Illuminati.
31. Hvis den lineære tid herskede i hele universet i stedet for
kun på Jorden, kunne intet af denne forhåndsviden have eksisteret
og intet af den detaljerede planlægning være sket. I kontinuum'et,
hvor fortid, nutid og fremtid er NU, og alle livstider sker samtidigt,
kunne det Højeste Råd i universet lave mesterplanen og
sætte scenen for Jordens Gyldne Tidsalder.
32. Planen lagde op til, at Obama tog ledelsen i sit land og uhindret
iværksatte vidtrækkende reformer i løbet af de sidste
stadier af livet i tredje tæthedsgrad. I stedet har han måttet
beskæftige sig med begge Illuminati-fraktioner og deres enheder.
Det var lige efter han havde vundet primærvalget, og hans bagmænd
fremlagde deres fuldstændige dagsorden, at der opstod alvorlige
uoverensstemmelser. Allerede inden sin første dag i embedet,
betragtede alle, der havde modsat sig hans udnævnelse, alle der
havde valgt ham, samt kontrollørerne af Det Republikanske Parti
ham som den ultimative fjende. Mantraet hos kandidaterne til posten
som det Republikanske Parties nominerede: "Make Obama a one-term
president" kom fra Illuminati.
33. Obama-familien er omgivet af Kristus-lysets beskyttelse. De adskillige
attentatforsøg på Barack er slået fejl. Så
Illuminati-medlemmer i Kongressen, og dem de kontrollerer med bestikkelse,
dødstrusler eller afpresning, bekæmper ham med næb
og kløer. Nogle reformer, som han forestillede sig for sit land
og verden, ligger hen i laser, og andre har end ikke set dagens lys.
34. Hvad gik galt? Hvorfor vidste det Højeste Råd i universet
ikke, at dette kunne ske? Toppen af Illuminati blev indfanget af deres
egen magt. De er højt udviklede sjæle, som Rådet
betroede at vende tilbage til lysets styrker efter at have indtaget
"mørke" roller, så et massivt antal af sjæle
kunne færdiggøre deres tredje tætheds karma. De bevægede
sig i stedet nedad i en spiral, ned i mørket og nægtede
at ære deres sjæleniveaus kontrakter. Selvom deres dybt
forankrede globale netværk er revet op med rode, er den amerikanske
Kongres en af de få tilbageværende lommer med indflydelse.
35. Vi elsker alle sjæle betingelsesløst og dømmer
ingen, og vi er upolitiske for at bruge jeres ord. Således er
det ikke behageligt at tale om problemer, der er politisk splittende
i deres natur. Men vi må gøre det. For kan vi hjælpe
jer bevidst, og åndeligt forberede jer til fysisk at ledsage Jorden
ind i de højere tæthedsgrader, hvis vi aldrig nævnte,
at Jorden er færdig med alt det, I kalder det onde? Og at det
hele er udsprunget fra mørke individer i regeringsorganer eller
fra dem, der kontrollerer dem bag scenen?
36. I har brug for at vide, hvorfor jeres verden blev et arnested for
korruption og bedrag og blodsudgydelser, hvorfor Jorden nåede
det punkt, hvor den næsten døde og råbte om hjælp,
hvorfor andre civilisationer kom hende til undsætning, hvorfor
den Gyldne Tidsalder blev planlagt. Alt dette er grunden til, I er der,
hvor I er!
37. Vores elskede brødre og søstre, se fremad med jubel
til dette dynamiske år, hvor sandheder og ændringer vil
komme raskt. I er omgivet af usynlige hjælpere, og andre oplyste
sjæle i hele universet bader jer med kærlighed og respekt.
Aldrig før i dette univers har noget været så betydningsfuldt
som den verden, I er medskabere af!
KÆRLIGHED og FRED
Suzanne Ward
[Note fra Suzy: Tak for alle elektroniske feriekort, skrevne kort og
e-mails med gode ønsker og meningsfyldte personlige beskeder.]
Du er velkommen til at dele alle fremsendte kanaliseringer,
som du lader dig guide